Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens (Immanuel), 1764-1826, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfatterdebut som noget ualmindelig lovende,
og Wessel selv, hvis komiske Fortællinger disse
Digtninger fortsatte, uden dog at naa Forbilledets
friske Naivitet, hyldede B. som den opgaaende Sol
og ønskede ham Lykke paa hans Vandring. Men ikke
blot for det bredere Publikum var B. nu med ét Slag
bleven Dagens Helt; ikke blot de litterære Kredse
søgte at tilegne sig ham, som da han knyttedes
til det nylig stiftede Tidsskrift «Minerva»,
hvor han bl. a. offentliggjorde de versificerede
Fortællinger «Emma» og «Censurens Oprindelse». Ogsaa
Samfundets øverste Cirkler, hvor tillige den videst
omfattende Dannelse havde hjemme, aabnede sig for
den unge Digter: hos Schimmelmanns, Reventlows,
Bernstorffs og Stolbergs deltog B. i et under de
fineste og yppigste Former blomstrende aandeligt Liv,
der havde Tidens højeste Interesser til Æmne, og med
den vidunderlige Tillempningsevne, som allerede tidlig
var en fremtrædende Bestanddel af B.s Væsen, fandt den
borgerlig fødte og i fattige Forhold opvoxede Digter
sig hurtig til rette i de rige adelige Omgivelser,
fængslende Mændene ved sin livfulde Tilegnelse af
de ledende Tanker og forkjælet af Damerne som en
Gratiernes Sanger, der ikke forlangte bedre end
at inspireres af deres Skjønhed og Vid. I de danske
litterære Kredse, hvor demokratiske og nationale
Følelser begyndte at fæstne sig til Modstand mod
Adelsoverlegenhed og tysk Indflydelse, var man med
lige saa megen Harme som Beklagelse Vidne til et
Erobringsværk, der endog – da B. havde forsøgt sig
med tyske Poesier – truede med at berøve det danske
Sprog dets talentfuldeste Digter. Denne Stemning fik
Luft i en skarp og paa adskillige Punkter ubillig
Polemik imod B.s Operatext «Holger Danske» (1789),
som havde det Uheld at blive overvurderet af de tyske
Kredse og derved udfordrede til Protest, uden at der
til Gunst for B. toges noget Hensyn til, at han kort
forinden havde godtgjort baade sin Kjærlighed til og
sit Mesterskab i det danske Sprog ved sin ypperlige
Oversættelse af Holbergs «Niels Klim».
B.s yderst sensible Natur følte sig paa det pinligste
berørt af denne litterære Modgang, og han modtog
under disse Omstændigheder med dobbelt Taknemmelighed
det Tilbud om en Udenlandsrejse, som hans Velynder
Prinsen af Augustenborg, Universitetets Patron, gjorde
ham. Medens «Holgerfejden» vedblev at brede sig her
hjemme, tiltraadte B. da i Foraaret 1789 denne sin
første større Rejse, hvis Begyndelsesafsnit – Turen
gjennem Tyskland indtil Indtrædelsen i Schweits –
han 1792 og 93 skildrede i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
