- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
464

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ballin, Joel, 1822-85, Kobberstikker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ballin, Joel, 1822-85, Kobberstikker. Joel eller,
som han i Udlandet kaldte sig, John B. var Søn
af Kjøbmand Josef B. og Hanne Behrend f. Peiser
og blev født i Vejle 22. Marts 1822. I sit 11. Aar
kom han til Kjøbenhavn for at uddannes til Maler,
men da han maatte arbejde for sit Livsophold, gik
Studierne ved Kunstakademiet kun langsomt, og han var
20 Aar gammel, inden han kom ind paa Modelskolen.
Aaret før, 1841, havde han udstillet «Procession
i Synagogen ved Løvsalsfesten». En nylig opfunden
Kunstart, Kemitypien, tiltrak sig hans Opmærksomhed,
i det han haabede ved den lettere at skabe sig en
Stilling. For at fuldende sin Uddannelse rejste han
i 1846 til Leipzig, hvor det snart gik op for ham,
at han ikke kunde naa nogen Fuldkommenhed i sit
Fag, uden at han gjennemgik en grundig Skole i
Gravørkunsten. Nogle Prøver af Kemitypi, som han
udstillede i 1848, viste saa meget Anlæg, at den
Reiersenske Fond gav ham Understøttelse til at rejse
til Paris, hvortil han kom 5. Okt. 1848, og han havde
maaske næppe nogensinde forladt denne Stad, hvis
Krigen i 1870 ikke havde drevet ham til London. I
Paris fuldendte han den Uddannelse i det egentlige
Kobberstik, som han havde begyndt i Leipzig, og 2
i 1850 udstillede Kobberstik henledede Akademiets
Opmærksomhed paa ham som en Mand, hvis Udvikling i
kunstnerisk Retning det var værdt at støtte. Han fik
600 Rdl. (1200 Kr.) aarlig i 2 Aar af Akademiet og i
1853 350 Rdl. (700 Kr.) fra Kultusministeriet. Det
lykkedes ham herved ikke alene at vinde Navn i sit
Fag, men ogsaa at sikre sin Stilling saaledes, at
han i Sept. kunde rejse til Kjøbenhavn og ægte Helene
Levin, Datter af Kjøbmand A. L. og Susanna f. Cohn.

Hans første større Kobberstik vare «Le maitre d’école»
efter Ostade og «En ung Pige» efter Jan Victor, begge
fra Louvres Samling. I Paris foretrak Forlæggerne
imidlertid, at Stikkene udførtes i Staalplader, i det
disse bedre taale det større Tal af Aftryk, som de
havde Brug for, og B. maatte derfor lægge sig efter
en, til den haardere Plade læmpet, Arbejdsmaade,
en maniére mixte, som han siden uddannede til
en Fuldkommenhed, der lader Beskueren glemme, at
Aftrykket er af en Staalplade. Han beholdt ogsaa
det gamle Udtryk «Kobberstik» for sine Blade. Af
hans Stik, hvori han med stor Dygtighed gjengiver de
forskjellige Maleres Foredrag og Stil, kan fremhæves:
«Daaben» efter Knaus (Udst. 1864), 2 Sidestykker
efter Gustave de Brion, «Bordbøn» og «Bryllup»
(1862), 2 andre efter Protais, «Før Slaget» og «Efter
Slaget». Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free