- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
495

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Peder, - 1277, Biskop i Roskilde - Bang, Peter Georg, 1797 - 1861, administrativ Embedsmand, Politiker, Jurist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Suhm, Hist. af Danmark X.
Helveg, Den danske Kirkes Hist. til Reform.
Jfr. Paludan-Müller, Studier til Danmarks Hist. i d. 13. Aarh., 4. St.

J. Kinch

Bang, Peter Georg, 1797-1861, administrativ
Embedsmand, Politiker, Jurist, var en Søn af Domprovst
Jacob Hansen B. i Roskilde og Anna Cathrine Sophie
f. Østrup, men fødtes i Kjøbenhavn 7. Okt. 1797;
han blev Student fra Frederiksborg Skole i 1813,
tog i Juni 1816 juridisk Embedsexamen, disputerede
i Febr. 1819 for Licentiatgraden, i Avg. 1820 for
Doktorgraden. Han var da allerede indtraadt paa
Embedsbanen som Underkancellist i det kgl. danske
Kancelli, og efter at være udnævnt til surnumerær
Assessor i Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten
tiltraadte han med offentlig Understøttelse en
Udenlandsrejse paa halvtredje Aar, nærmest for at
studere Romerretten. Efter sin Hjemkomst blev han
i 1826 virkelig Assessor og i 1830 overordentlig
Professor i Romerretten ved Kjøbenhavns Universitet,
hvormed i 1831 fulgte Udnævnelse til extraordinær
Assessor i Højesteret. I 1834 blev han ordentlig
Professor og s. A. Referendar i Konsistoriet samt
Inspector qvæsturæ, hvorfra han to Aar senere
gik over til at være Universitets-Kvæstor; i denne
Stilling udøvede han en betydningsfuld Virksomhed
til Ordningen af Universitetets Pengesager og
Godsforhold, ligesom da i det hele Godsadministration
og Landvæsensforhold vedbleve midt i den brogede
Mangfoldighed af Forretninger, til hvilken han
helligede sin sjældne Indsigt og utrættelige
Arbejdsevne, at være hans egentlige Specialitet. I
1834 var han bleven Medlem af Nationalbankens
Repræsentantskab, og to Aar senere indtraadte han i
Bankens Direktion, hvor han blev indtil 1845; i denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free