- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
501

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Peter Georg, 1797 - 1861, administrativ Embedsmand, Politiker, Jurist - Bang, Thomas, 1600-61, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

studerendes Side som den første, der udarbejdede
et helt Kollegium over den danske Privatret paa
Grundlag af Ørsteds Værker. I «Jurid. Tidsskr.»,
af hvilket han i en Del Aar var Medudgiver, og
som indeholder enkelte mindre Afhandlinger af ham,
offentliggjorde han i 13. Bind ff. (1837-42) en i
Forening med J. E. Larsen udarbejdet systematisk
Fremstilling af den danske Procesmaade, hvoraf de
10 første Kapitler af den extraordinær Proces samt
Læren om Appel særlig ere forfattede af Larsen,
medens Resten særlig er B.s Arbejde. Dette Værk, der
dog ikke omfatter Processens almindelige Del, derunder
Læren om Forlig, og heller ikke Kriminalprocessen, er
den første egentlige systematiske Fremstilling af den
danske Proces. I mange Henseender støtter det sig til
Ørsteds processuelle Afhandlinger og for Skifterettens
Vedkommende til J. O. Hansens Arbejde over dette Æmne,
men den systematiske Sammenstilling og Udfyldning og
de selvstændige Udviklinger paa mange Punkter give et
nyt og vigtigt videnskabeligt Bidrag. Fremstillingen
lider undertiden af nogen Bredde og indrømmer af og
til mindre væsentlige Enkeltheder en for stor Plads
i Forhold til, hvad der anvendes til Behandlingen af
de almindeligere Grundsætninger, men Værket er helt
igjennem et dygtigt Arbejde, der bærer Præget baade af
videnskabelig Evne og af praktisk Sans og Kjendskab.

Deuntzer.

Bang, Thomas, 1600-61, Professor, var født i Flemløse
ved Assens, hvor hans Fader, Jens Nielsen B., var
Præst (d. 1643); Moderen hed Karine Sørensdatter
(d. 1602). Efter at have besøgt Assens og Odense
Skoler afgik B. 1621 til Universitetet. Allerede i
Skolen havde han været sine Læreres Yndling, og ved
Universitetet fik han i Professor Brochmand en trofast
Velynder. Denne antog ham som Lærer for sin egen
eneste Søn og for Kansler Christian Friis’ ældste Søn,
der var i Huset hos Brochmand. Efter flittige Studier
fik B. 1627 ved det saakaldte Stipendium Regium Midler
til en længere Udenlandsrejse. Fra Rostock fordreve
Krigsurolighederne ham, men siden fik han i Franecker
og Wittenberg Lejlighed til saa grundige Studier af
de østerlandske Sprog, den latinske Litteratur og
Theologien, at han 1630 kunde kaldes til Professor i
det hebraiske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet. En
Sindssvaghed, som kort efter overfaldt ham, havde
nær berøvet ham det nys modtagne Embede; men da han
forholdsvis hurtig blev helbredet, tiltraadte han
1631 den akademiske Lærergjerning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free