Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Banner, Erik, 1618-87, Stiftamtmand - Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til sidst Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Justitsraad. 1673 blev han udnævnt til Stiftamtmand
i Fyn, hvor han endnu var i 1678, men 1679 omtales
han som Vicestatholder i U. F. Gyldenløves Fraværelse
samt Stiftamtmand over Akershus Stift, hvorfra han
1681 atter afgik, og døde 19. Avg. 1687, efter at de
i flere Aar verserende Forhandlinger om Rentekammerets
Antegnelser til hans Krigskommissær-Regnskaber endelig
vare sluttede ved en kgl. Bevilling af 12. Marts 1687,
der fritog ham for Erlæggelsen af over 37000 Rdl.,
som vare ham deciderede til Ansvar, hvorimod han
mistede den Pension paa 2000 Rdl., som var tilstaaet
ham ved Kongebrev af 31. Dec. 1681. 1681-82 sad han
i Kommissionen, der skulde dømme i Sagen mod Baron
Oluf Rosenkrantz, men var blandt dem, der nægtede
at undertegne Dommen. Han er ogsaa en af de mange,
der have deltaget i Udarbejdelsen og Revisionen af
den danske Lovbog af 1683. Han var Ejer af Oregaard
i Fyn, som han kjøbte 1679, Sparretorn, som han gav
Navnet Bannerslund, og Tybjærggaard i Sjælland,
som han solgte. Han blev gift 1. 1650 med Sophie
Ottesdatter Rosenkrantz til Boserup (i Skaane), d.
1670, 2. 1672 i Odense med Kirsten Henriksdatter
Lindenov, f. 1648 d. 1678 paa Mullerup i Fyn, men
havde ikke Børn i noget af sine Ægteskaber.
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. IV, 45 f.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til
sidst Rigsmarsk, en af de betydeligste Førere for
det lutherske Adelsparti paa Reformationstiden,
var en Søn af Erik Andersen til Kokkedal og Asdal
(Søn af den ovennævnte Anders B.) og Karen Gjøe. 1514
forlenedes han med Kalø Slot, som han beholdt til
sin Død. Her modtog han i Aaret 1518 Gustav Eriksson
(Vasa) som Fange, da Christian II paa en svigefuld
Maade havde ført denne med sig fra Sverige. Fangen
nød stor Frihed paa Kalø, men i Aaret 1519, da
E. B. var stærkt optagen af Krigsudrustningerne
til Christian II’s nye Tog til Sverige, undslap
han til Lybek, hvor E. B. forgjæves søgte at faa
ham udleveret. E. B. maatte i Bøde til Christian
II betale 1600 Gylden, en for den Tid stor Sum
(o. 8000 Tdr. Rug), uden at det lykkedes ham senere
at faa nogen Erstatning hos Kong Gustav, der mod
E. B. paastod ikke at have givet noget Løfte om ikke
at flygte. At der skulde have været noget Slægtskab
mellem E. B. og Gustav Vasa gjennem den svenske
Familie, der senere kaldte sig Banér, lader sig
ikke paavise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
