- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
515

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Banner, Frants, -1575 - Banner, Niels, 1622-70 - Banner, Niels Eriksen, -o. 1447, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oxes Søster, fik han Gisselfeld og Rygaard i Sjælland;
den sidste Gaard ombyttede han ved Mageskifte med
Ø Kloster i Jylland, som han til Ære for sin Hustru
gav Navnet Oxholm. F. B. døde 1575 og blev begravet
24. Juli i Torslev Kirke. Fru Anne, der kun overlevede
sin Ægtefælle i 6 Aar, havde skjænket ham 2 Døtre.

Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 48.

Thiset.

Banner, Niels, 1622-70, var født 22. April 1622;
hans Fader, Otte B. til Gjessingholm, døde alt 3
Aar efter, Moderen hed Jytte Bild. Om hans Ungdom
haves ingen Efterretning. 1651 blev han Lensmand
paa Jungshoved, men ombyttede 1654 dette Len
med Abrahamstrup, som han beholdt til 1660. I
Krigen 1657 gjorde han Tjeneste som Ritmester
ved Livregimentet. Aaret efter fik han Svendstrup
(egentlig som Gave til hans Søn Frederik). 1660 blev
han forlenet med Aakjær, men mistede det atter Aaret
efter ved Regeringsforandringen. Da han stod i stor
Gunst hos Kong Frederik III, kom denne Forandring
ikke ham personlig til Skade, tvært imod. Ikke blot
skjænkede Kongen 1661 hans 2 Sønner Øerne Alrø og
Endelave m. m. i Faddergave, men 1667 fik han som
en Gave fra Kongen Hagenskov Slot, hvis Navn han
derefter forandrede til Frederiksgave. Desuden ejede
han Ringstedgaard, Dejbjærggaard, Rødkilde, Rygaard
og Tybrind; men Tiderne efter Krigen vare saa slette,
at han inden sin Død maatte skille sig ved flere
af disse Ejendomme. 1661 var han bleven Amtmand
over Hagenskov Amt og (kort efterø Gehejmeraad,
Assessor i Statskollegiet og i Højesteret; han
døde 22. Febr. 1670, kun 14 Dage efter sin kongelige
Velynder. Med sin Hustru, Anne Cathrine Schult til
Rødkilde, f. 15. Nov. 1631, hvem han havde ægtet i
1651, havde han 14 Børn.

Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 51.

Thiset.

Banner, Niels Eriksen, –o.1447, Rigsraad, var en
Søn af Hr. Erik Thomsen til Vinstrup i Sjælland,
hvis Hustru hed Ingerd Pedersdatter. Han arvede sin
Fædrenegaard, til hvilken han alt skrives 1421; 1438
var han Rigsraad og Lensmand paa Skivehus og deltog
da i Opstanden mod Kong Erik og i Kong Christoffers
Indkaldelse, 1442 var han Lensmand paa Aalborghus,
som han vistnok beholdt til sin Død. Aaret efter
var han Ridder; efter en, dog noget upaalidelig,
Angivelse skal han have faaet Ridderslaget ved den
hellige Grav. Han nævnes sidste Gang som levende
1447. Hr. Niels var gift med Johanne Andersdatter,
der førte et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free