- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
550

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholin, Albert, 1620-63, Rektor og Litterærhistoriker - Bartholin, Bertel, 1614-90, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nærmest som Følge af Trediveaarskrigen, fandt
Forholdene næsten opløste og den sædelige Tilstand
blandt Studenterne højst fordærvet. Som dansk var
han udsat for forskjellige Krænkelser. Imidlertid
udgav han her en theologisk Afhandling. Efter
Hjemkomsten tog han 1645 Magistergraden i Kjøbenhavn
og blev s. A. Professor designatus og Rektor ved
Frederiksborg Skole. Men Christian IV var ikke
tilfreds med ham. 1646 skrev Kongen: «Hillerøds
Skolepersoner blive alle fordærvede (formodentlig
ved den jævnlige Berøring med Hofpersonalet), uden
at der skaffes Raad i Tide»; og 1647 skrev samme
fra Frederiksborg til Kansleren: «Vorherre give, at
Rektoren, som er her, snart kunde komme paa en højere
Plads, end han er, thi for denne Skole at tjene er han
meget for højlærd». Imidlertid tog dog Discipeltallet
betydelig til i hans Tid, og Th. Kingo fandt i ham
baade en dygtig Lærer og en faderlig Velynder. Men
da B.s Bryst var svagt, maatte han 1656 have en
Medhjælper i Rektorembedet, og 1660 nødte Sygdommen
ham til at søge sin Afsked. Sin sidste Tid tilbragte
han i sin Broders, Dr. Thomas B.s, Hus. Døde 17. Maj
1663. I Manuskript efterlod han et kortfattet dansk
Forfatterlexikon («De scriptis Danorum»), der 1666
blev udgivet af hans ovennævnte Broder. A. B. var en
stor Bogven og efterlod sig en ypperlig Bogsamling,
over hvilken haves en trykt Katalog. – Var gift med
Karen, Datter af Bartholomæus Haagensen, Handelsmand
i Kjøbenhavn. Hun døde Aaret før Manden.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd I, 67.
Chr. IV’s egenh. Breve 1645-48 S. 142. 337.
Heiberg, Th. Kingo S. 7.
Leth og Wad, Dimitt. fra Herlufsholm I, 38.

H. F. Rørdam.

Bartholin, Bertel, 1614-90, Professor. Han var født
i Kjøbenhavn 21. Sept. 1614, Søn af nedennævnte
Professor Caspar B. (d. 1629); i sit 14. Aar blev han
Student og dyrkede nu i 5 Aar ved Universitetet de
forskjellige filosofiske Videnskaber, indtil han blev
optagen i den berømte Dannelsesanstalt paa Rosenholm
hos sin Faders Ven, Holger Rosenkrantz, hvis Omgang
og Paavirkning han nød i 3 Aar, inden han efter Tidens
Skik tiltraadte den lange Studierejse i Udlandet, der
skulde afslutte hans Uddannelse. I 3 Aar studerede han
i Leiden, besøgte derefter Frankrig og Italien, hvor
han fik Adgang til de bedste Bibliotheker og anvendte
megen Tid paa Kollation af klassiske Forfattere,
ligesom Studiet af Oldtiden i det hele fængslede ham,
uden at han dog derfor forsømte Retsvidenskaben,
som han en Tid endog mente at burde hellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/1/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free