Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholin, Rasmus, 1625-98, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bartholin, Rasmus, 1625-98, Professor, født
13. Avg. 1625 i Roskilde, var Søn af ovfr. nævnte
Professor theol. Caspar B. Efter at være blevet
Student 1642 fra Herlufsholm rejste han 1646
udenlands. Næste Aar tog han Magistergraden i
Kjøbenhavn, hvorpaa han atter drog ud til Holland,
England, Frankrig og Italien. I Padua blev han 1654
Doctor medicinæ. Imellem de Videnskabsmænd, som han
stod i Forbindelse med, var den franske Mathematiker
de Beaune (1601-52), der ligesom B. videre udviklede
den af Descartes grundlagte analytiske Geometri,
og hvis efterladte Arbejde «De æqvationum natura,
constitutione et limitibus» B. efter Arvingernes
Ønske udgav 1659. Efter sin Hjemkomst 1656 blev han
Professor geometriæ, 1657 Professor medicinæ. I
denne Stilling var det, at han gjorde sit Navn
berømt ved Opdagelsen af Dobbeltbrydningen i den
islandske Kalkspath og ved sine Observationer af den
store Komet 1664, som han meddelte Kometografen
Lubinietsky. I dette Tidsrum syslede han ogsaa
med Udgivelsen af Tyge Brahes Observationer,
efter at disse ved Kjøb 1662 vare komne i Kongens
Besiddelse. Navnlig lod han ved nogle Studenter
tage Afskrift af dem. I at vaage over dette Arbejde
blev han støttet af sin Amanuensis, den senere
berømte Ole Rømer. At Udgivelsen aldrig fandt Sted,
skyldes formentlig den nye Konges ringe Interesse for
dette videnskabelige Foretagende. I Følge Werlauff
(Det store kgl. Bibliotheks Hist., 2. Udg., S. 55
f.), der meget omstændelig behandler den paatænkte
Udgivelse af de Tychoniske Haandskrifter, er der
i øvrigt tilflydt B. saa betydelige Hjælpekilder,
baade i Penge, Papir og Afskriverløn til Arbejdets
Fremme, at dets Fuldførelse maatte synes sikret,
selv om den kongelige Naade manglede.
1671 blev han Lærer for Prins Georg, 1675 Assessor
i Højesteret, 1684 Kancelliraad og Justitsraad og
endelig 1694 Etatsraad. Ved sin Død 4. Nov. 1698
testamenterede han en Del af sin Formue til
videnskabelige og filanthropiske Formaals Fremme. Han
var to Gange gift, 1. med Anne Hansdatter, en Datter
af Johan Frederiksen, Rektor i Roskilde, og 2. med
Anne Margrethe Braem, Lic. Hans Lihmes Enke. Hans
eneste Datter, Anna Maria, blev 1681 gift med Ole
Rømer. Han var en meget frugtbar Forfatter. Foruden en
Del latinske Disputatser af mathematisk, fysikalsk og
medicinsk Indhold have følgende Værker endnu blivende
Værd: «Franc. a Schooten, Introductio ad geometriæ
methodum Renati des Cartes» (udg. af B. i Leiden
1651), «De cometis anni 1664 et 1665» (1665),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
