- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
567

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholin, Thomas, 1616-80, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christian til Surbrøndene. Han følte baade da og
senere stor Ulyst til al praktisk Lægevirksomhed.

Allerede 1648 erholdt han imidlertid Professoratet
i Anatomi, i det den fortjente Anatom Simon Paulli
blev foranlediget til at træde tilbage for B.,
og denne var nu kommen paa den Plads, der vistnok
svarede bedst til hans særlige og grundigste Studier,
og som han ogsaa i en Del Aar udfyldte saaledes,
at der kastedes en stærk Glans over det hidtil
uanselige danske Universitet, og Studenter fra
fremmede Lande droge til Kjøbenhavn for at uddanne
sig i Anatomien ved hans Domus anatomica. Ganske uden
Torne var imidlertid heller ikke denne B.s stolte
Glansperiode. Allerede samtidig med sin Tiltrædelse
af Embedet maatte han i 5 Disputationer værge sig mod
stærke Angreb paa den nye Udgave af Faderens Anatomi
fra den gamle Professor i Altorf Caspar Hofmanns Side,
hvilke Angreb ogsaa senere bleve gjenoptagne og førte
videre af den skarpsindige Riolan, der som kyndig
Anatom rejste forskjellige skarpe og i det mindste til
Dels velbegrundede Indvendinger og særlig dadler den
Fordringsfuldhed, hvormed B. optræder. Denne søger vel
at imødegaa ham i den allerede 1651 publicerede nye
(3.) Udgave af Anatomien, men det voldte ham kun nye
Angreb fra den altid kampfærdige Pariseranatom.

Den største Modgang mødte ham imidlertid paa det
Punkt, som paa den anden Side udgjør hans største
Triumf, og som mere end noget andet har foreviget
hans Navn: hans Undersøgelser og Opdagelser paa
det for Ernæringen og hele Livets Økonomi saa
vigtige Chylus- og Lymfesystems Omraade. Da Harvey
i sit saa berømte Skrift om Hjærtets og Blodets
Bevægelser (først publiceret 1628) havde kuldkastet
et Hovedpunkt i Galens gamle, rodfæstede System og
ved en Række omhyggelige Vivisektioner opklaret
Blodcirkulationens hele Forhold, maatte alle de
yngre Anatomer, der antoge hans nye Lære, og til
hvilke B. allerede tidlig hørte, nødvendig henvende
en særlig Opmærksomhed paa andre Punkter i Galens
System, der stode i nøje Berøring med Blodløbslæren,
og da først og fremmest paa hans Doktrin om Leveren
som det Organ, der tilberedte Blodet og modtog alt
Næringsmateriale (Chylus) dertil gjennem Blodkar
fra Tarmen. De kort i Forvejen af Aselli opdagede
Chyluskar i Tarmkrøset viste den videre Forskning
Vej, og saa snart B. vel havde indstalleret sig i
sit Anatomihus og tillige havde haft det særlige
Held at faa en ganske usædvanlig dygtig, paalidelig
og begavet Assistent i den unge Michael Lyser fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free