Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bauditz (Baudissin), Gustav Adolph, 1629-95, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. i de indviklede diplomatiske Forhandlinger
med forskjellige Fyrster om Subsidier, som danne
Indledningen til Krigen med Sverige. Han blev
saaledes 1676 sendt til Kurfyrsten af Brandenborg
for at aftale, hvorledes Krigsoperationerne i
Fællesskab bedst kunde ledes, og da Krigen endelig
stod for Døren, fulgte B. – der imidlertid var blevet
Generalmajor og 1672 hvid Ridder – sit egentlige Kald
og hvervede baade et Rytter- og et Fodfolksregiment. I
Følge Krigsplanen rykkede B. 15. Sept. 1675 med
et mindre dansk Korps – 3000 Mand – i Forbindelse
med de lyneborgske og münsterske Hjælpetropper
ind i Bremen og forjog Svenskerne, samtidig med at
Hovedhæren underlagde sig hele Pommern med Undtagelse
af Fæstningerne. Aaret efter deltog han i de fortsatte
Kampe i disse Egne og havde en væsentlig Andel i
Fæstningernes Erobring. Han og den münsterske General
G. W. Wedell forestode den haardnakkede Belejring
og endelige Erobring af Stade, under hvilken B. blev
saaret, og dermed vare Bremen og Verden fuldstændig i
de danskes og deres allieredes Hænder. For yderligere
at forøge Hæren til det forestaaende Felttog i
Skaane blev B. 1677 sendt til den krigerske Biskop
Chr. Bernhard Galen af Münster, der holdt en stor Hær,
som han lejede ud, og af hvilken det ogsaa lykkedes
ham at faa en Del overladt til Danmark.
I det Skaanske Felttog 1676-77 var B. Medlem af
Generalitetet og Krigskollegiet, men havde dog
stadig selvstændig Kommando og deltog saaledes i
Slaget ved Lund og som Chef for Rytterireserven
i Malmøs Belejring. Men Felttogets Vanheld og de
slette Kommandoforhold bleve skæbnesvangre for ham
som for saa mange andre dygtige Mænd. Efter Slaget
ved Landskrone 14. Juli 1677 kom han i en heftig
Disput, der var lige ved at udarte til Haandgemæng,
med Overgeneralen, Feltmarskal Goltz, om Slagets
Ledelse. Dette var vel Begyndelsen til hans
paafølgende Fald, og da han havde været en af
Griffenfelds betroede Mænd, er der al Grund til at
antage, at han i det hele taget ikke har staaet højt
i Hoffets Gunst. Efter Slaget ved Landskrone blev den
svenske Hær staaende uden for denne Fæstning og holdt
den danske Hær fast. For at skaffe Luft fik B. derfor
Ordre til 5. Avg. med den største Del af Rytteriet at
marchere hen imod det af Svenskerne haardt trængte
Christiansstad, dels for om mulig at undsætte denne
Fæstning, dels for at fouragere, men især for derved
at lokke de svenske bort fra Landskrone. Men naar
de danske derved havde haabet at faa friere Hænder,
lykkedes det kun til Dels. Carl XI, som troede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
