- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
2

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lachmann, Andreas, 1685-1752, Lagmand - Lachmann, Niels, 1691-1763, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

adelig Herkomst; Moderen, Dorothea (d. 1740), var en Datter af
Assessor Anders Simonsen. Sønnen blev født paa Strømsø
Toldbod 22. Nov. 1685, blev Student 1701 og Bakkalavr 1702, hvorpaa
han «baade inden- og udenlands lagde sig efter Lovkyndighed»
og siges at have opnaaet en «vakker Erudition». I Febr. 1712 fik
han Bestalling som Vicelagmand i Oplandene og Hedemarken med
Exspektance paa Lagmandsembedet, naar Formanden døde, hvilket
allerede indtraf i Okt. s. A. 1713 fik han Befaling at sidde i
Over-hofretten, naar fornødigedes, og 1717 udnævntes han til Assistensraad
i Overhofretten. Han blev virkelig Kancelliraad 1719, virkelig
Justitsraad 1733, virkelig Etatsraad 1744 og afgik ved Døden paa
sin Ejendom Grefsen i Aker Sogn 21. Okt. 1752. Han roses som en
«retsindig og berømmelig» Mand i sit Embede som i sit Privatliv,
ligesom han, efter Stiftsprovst O. Holmboes Udtryk, fik den
«ræsonnableste» Begravelse, denne indtil da havde oplevet. Gift 1.
(9. April 1715) med Christiane Munk (døbt 26. Marts 1692, begravet
28. Maj 1725), en Datter af Biskop Hans M. og Anna Aagaard;
2. (30. Jan. 1731) med Else Huitfeldt (f. paa Throndstad 26. Febr.
1703, f paa Grefsen 22. Marts 1743), en Datter af Kommandør Ivar H. (VIII, 159).

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V, 175 f.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Lachmann, Niels, 1691-1763, Præst,
blev født 29. Jan. 1691 i Gudum ved Lemvig, hvor hans Fader, Jørgen L., var Sognepræst; Moderen hed Ellen Namesdatter Rud. Han gik i nogle Aar i
Holstebro Latinskole, kom 1704 til Kjøbenhavn, var fra 1708 i
Frederiksborg Skole, og fra denne dimitteredes han 1712.
Theologisk Embedsexamen underkastede han sig 1714 og rejste da hjem
for at besøge og hjælpe sin svagelige Fader, der dog ved hans
Komme var død (Jan. 1715). Efter i nogle Aar i Kjøbenhavn at
have udvidet sine theologiske Kundskaber blev han 1719 Sognepræst
i Vester Tørslev og Svendstrup ved Hobro; i dette Embede forblev
han til sin Død, 2. Maj 1763. Gift 1. (1720) med Margrethe Seiling
(f. 1680 d. 1726), 2. (1727) med Ida Christine Friedlieb (f. 1709 d. 1748),
Søster til Biskop S. F. (V, 395). – Han havde megen historisk
Interesse og udarbejdede «Udkastning til en fuldstændig Beskrivelse
over gamle og nye mærkelige Ting i Kjøbstæderne og paa Landet
samt Recension paa samtlige Præster siden Reformationen, saa vidt
vides». Den er aldrig blevet trykt; Manuskriptet, 7 tykke Kvartbind,
er i Horsens Skoles Bibliothek og indeholder, især for de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:25 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free