- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
12

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsberg, Barthold Nicolai, 1668-1740, Officer - Landt, Jørgen, 1751-1804, Præst - Lang, Hans, 1540-1604, Læsemester, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(f. 1702 d. 1753), Datter af Generalmajor Jacob de B. (III, 138).
L. efterlod ingen Børn.

Krag, Frederikshald.
Rist, Frederikshalds Ærekrands.
Topogr. Journal f. Norge 4. H.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. I.
Frederikshalds Skoleprogram 1871.

C. O. Munthe.


Landt, Jørgen, 1751-1804, Præst,
blev født i Bred af Forældrene Jørgen Jørgensen, Sognedegn i Vissenbjærg, og Anna
Dorothea Jørgensdatter. Tidlig mistede han sin Fader og kom da
i Huset hos sin Farbroder, der var Præst i Hesselager i Fyn. 1773
blev han privat dimitteret af Rektor v. Støcken i Svendborg og
tog Attestats 1777. I 14 Aar var han derefter Privatlærer, dels i
Kjøbenhavn, dels i Frederiksborg, og lagde sig ivrig efter Botanik.
Da han 1791 fik Præstekald paa Færøerne (Nordstrømø Præstegjæld),
paatog han sig for det naturhistoriske Selskab at foretage Indsamlinger
af de forskjellige Naturalier paa Øerne, og sit 7aarige
Ophold der benyttede han ogsaa flittig i dette Øjemed, ligesom han
stærkt fremelskede Havedyrkning. Ved sin Tilbagekomst til
Danmark 1798 udarbejdede han udførligere sine Efterretninger om
Færøerne, som udkom 1800 («Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne»).
Skriftet er et i alle Maader dygtigt og paalideligt Arbejde, hvis
naturhistoriske Afdeling endnu har Værd. En engelsk Oversættelse
udkom 1810 i London. – 1799 var han bleven Sognepræst til
Olsker og Allinge paa Bornholm, hvor han døde 26. Juni 1804.
Han var gift med Anna (Anneke) Hedevig f. Djurhuus (d. 1841 i
Kjøbenhavn), Datter af Joh. Chr. D., Opsidder paa Næs Præstegaard.

Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.


Lang, Hans, 1540-1604, Læsemester, Præst,
var født i Assens. Som Dreng synes han at være kommen ind i Børnekoret i det
kongl. Kantori; senere studerede han. 1567 træffe vi ham som
Rektor ved Odense Skole. Ved et Bryllup paa Byens Raadhus,
hvor L. og flere af hans Disciple vare tilstede, viste en af disse en
saadan Opførsel, at L. fandt Anledning til at tildele ham en
Revselse, og da Disciplen snart efter blev syg og døde, fik han Skyld
for at have voldt hans Død, hvad han dog synes ad Rettens Vej
at have fralagt sig, efter at han først havde erhvervet et kongl.
Beskjærmelsesbrev. 1571 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn;
omtrent samtidig blev han Lektor eller Læsemester ved St. Knuds
Kirke i Odense og Præst i Aasum. I denne Stilling forblev han i
mange Aar og gjorde sig bemærket dels ved Udgivelsen af «En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free