Print (PDF) - On this page / på denna sida - Lange, Algot, f. 1850, Operasanger - Lange, Agnes, s. Nyrop - Lange, Carl Friedrich Heinrich, 1760-1830, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<chapter name="Lange, Algot, 1850-1904, Operasanger"> Lange, Algot, 1850-1904, Operasanger. L., som er født i Kalmar 17. April 1850 og Søn af Lieutenant Carl Gustaf L. og Johanna Sofia Runsten, gjennemgik Stockholms Gymnasium, blev 1869 Student i Upsala, tog Aaret efter «forberedande examen till rättegångsverken», men afbrød paa Grund af Fattigdom sine juridiske Studier for at uddanne sin smukke Baryton. Han debuterede i Sept. 1872 som Eremitten i «Jægerbruden» paa det svenske Theater i Helsingfors og var engageret der til Juni 1877. Den paafølgende Vinter studerede han ved Konservatoriet i Paris under Bussine og Obin og debuterede i Nov. 1878 paa Stockholms Opera som Bellamy i «Villars' Dragoner» og Lothario i «Mignon». Under et Gjæstespil af den svenske Opera i Kjøbenhavn 1884 havde man Lejlighed til her at beundre hans smukke Stemmemidler, fremragende Sangkunst og ypperlige dramatiske Foredrag som Toreadoren i «Carmen», og han blev engageret til det kongl. Theater, hvor han debuterede 2. Sept. 1884 som «Don Juan». Ved det kongl. Theater virkede han til Udgangen af Theateraaret 1894-95 og har i dette Tidsrum bl. a. sunget Daland i «Den flyvende Hollænder», Bazile i «Barberen i Sevilla», Mephistopheles i «Mephistopheles», Greven i «Figaros Bryllup», Lothario i «Mignon», Gessier i «Vilhelm Tell», Simeon i «Hexen» og Votan i «Valkyrjen». Siden 1887 har han i sine Ferier studeret Sangundervisning hos Garso i Bremen og lever nu som Sanglærer i Kjøbenhavn. I Helsingfors ægtede han 22. Juni 1876 Klavervirtuosinden og Forfatterinden Ina Blenda Forsten, Datter af Overavditør F. og døde 13. Marts 1904. A. Ahnfelt, Europas konstnärer. Edgar Collin. </chapter><chapter name="Lange, Agnes, s. Nyrop."> Lange, Agnes, s. Nyrop. </chapter><chapter name="Lange, Carl Friedrich Heinrich, 1760-1830, Officer"> Lange, Carl Friedrich Heinrich, 1760-1830, Officer, født 6. Juni 1760 i Hanau i Hessen, hvor hans Fader var Oberstlieutenant, indtraadte, 14 Aar gammel, som Frikorporal i Infanteriregimentet Mirbach og deltog med dette, der kom i engelsk Sold, fra 1776-83 i den amerikanske Frihedskrig. 1790 fik L., der 1777 var avanceret til Fændrik, 1784 til Sekondlieutenant, Ansættelse i den danske Hær som Premierlieutenant ved slesvigske Jægerkorps. I denne af Johann Ewald (IV, 626) da kommanderede Mønsterafdeling tjente han til sin Død -- udnævnt 1793 til Kapitajn, 1807 til Major, 1813 til Korpsets Kommandør, 1814 til Oberstlieutenant og 1823 til Oberst. Efter Ewalds Mening var L. den af alle Stabsofficerer, der havde det mest indgaaende Kjendskab til Jægernes og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>