Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Jens, 1707-90, Godsejer - Lange, Jens Iversen, -1482, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over for deres Herskab, endte Processen med, at
adskillige af dem kom i Tugthuset, medens de fik Ret
i enkelte af deres Besværinger.
Imidlertid blev L., der 1758 var udnævnt til
Justitsraad, en rig Mand; 1768 tilkjøbte han sig
Flintholm og 1775 Løjtved, han anlagde Teglværk,
Stivelse- og Pudderfabrik samt et Udskibningssted;
men inden sin Død, 9. Juli 1790, solgte han
Godserne til sine Sønner. Gift 1740 med Maren Tønder
(f. 23. April 1715 d. 7. Juni 1756), Datter af Præsten
Ole Olsen T. i Meldalen.
Danske Herregaarde XIII: Rødkilde.
Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danm. S. 223 f.
Aarh. f. dansk Kulturhist. 1892, S. 105 ff.
G. L. Wad.
Lange, Jens Iversen, –1482, Biskop,
tilhørte en gammel jysk Slægt. Hans Fader var Ridderen Iver Thomesen
L., hans Broder Jep Iversen var Kannik og Kantor i
Ribe. Han har studeret ved fremmede Universiteter,
hvor han erhvervede den juridiske og theologiske
Licentiatgrad, og formodentlig er han den Johannes
Ivari de Arusia, som 1424 immatrikuleredes ved
Højskolerne i Rostock og Erfurt. Poul Helgesen roser
ham for hans sjældne Lærdom og alvorlige Karakter og
tilskriver ham stor Indflydelse hos Kong Christian
I. Dette staar utvivlsomt til troende; thi uden
disse Egenskaber var han vel ikke blevet valgt til
i Forening med Biskop Christen Hemmingsen af Ribe
at repræsentere den danske Gejstlighed og Riget
paa Kirkeforsamlingen i Basel. 1449 var nan Kongens
Afsending i Rom og erhvervede sig her af Paven Brev
paa et Kanonikat i Roskilde. Længe forinden beklædte
han dog den vigtige Stilling som Ærkedegn i Aarhus
(paaviselig fra 1440, men antagelig langt tidligere),
og efter Biskop Ulrik Stygges Død udvalgtes han 1449
til Biskop i Aarhus, faa Maaneder efter sin Hjemkomst
fra Rom.
Hans Virksomhed i denne høje Stilling falder i to
Retninger, dels som Statsmand, dels som Biskop. I
førstnævnte Henseende har han spillet en fremragende
Rolle som Fuldmægtig paa talrige politiske Møder,
saaledes med Svenskerne i Halmstad 1450 og 1468,
i Rønneby 1454, i Kalmar 1472-74, i Kalmar 1476
og med Lybekkerne og Holstenerne 1469. Men hans
særlige Fortjenester som Statsmand unddrage sig vort
Kjendskab ved de mangelfulde Oplysninger om personlige
Forhold. Derimod staar hans Virksomhed som Biskop
i et klarere Lys. Han var en kraftig og energisk,
om end jævnlig alt for yderliggaaende, Haandhæver af
sin Kirkes Ret. I videste Omfang og med Betonelse af
alle Kirkens Særrettigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
