- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
33

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Johannes Christian, 1785-1850, Forfatter - Lange, Julie Johanne Christiane, s. Hansen (VII, 21) - Lange, Julius Henrik, f. 1838, Kunsthistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Scene hans Sørgespil i 5 Akter «Grev Essex». Selv
havde han forud rost det i stærke Udtryk, og ved dets
Opførelse viste der sig stor Meningskamp om det. I
Følge «Kjøbenhavnsposten» fik det et Bifald, som man
ikke siden Opførelsen af «Trylleharpen» havde kjendt
Mage til– men paa den anden Side blev det «udtudet
i Raabere og Studehorn» og endte med at falde totalt
igjennem. «Essexfejden» fortsattes dog et halvt Aar
i forskjellige Blade, og det var navnlig P. Hjort,
som i «Kjøbenhavnsposten» gik dette Arbejde haardt paa
Klingen, medens Forfatteren meget barnagtig og ganske
alene stred mod dem, der ikke vilde anerkjende hans
Værk. – L. havde en god Forstand og en Del Kundskaber,
men han var uselvstændig og lige saa lidt Digter
som Videnskabsmand. Den indsigtsfulde Del af hans
samtidige var enig med P. Hjort, der sagde om ham,
at han ikke kunde anses som egentlig Skribent, og
Eftertiden har ikke kuldkastet denne Dom.

Erslew, Forf. Lex.
Øst, Supplementblade 1839, Nr. 22 f.
P. Hjort, Krit. Bidrag til nyere dansk Tænkemådes og Dannelses Hist., literærhist. Afd. III, 79 ff.

Nic. Bøgh.


Lange, Julie Johanne Christiane, s. Hansen (VII, 21).


Lange, Julius Henrik, 1838-96, Kunsthistoriker.
Han er født 19. Juni 1838 i Vordingborg som Søn af
ovennævnte Rektor Fr. O. L. I 1846 flyttede
Familien til Kjøbenhavn, hvor L. sattes i
Metropolitanskolen. Hjemme modnedes Drengen tidlig i
Samliv med Faderens reserveret overlegne Personlighed
og den idérige, letbevægelige Moder og hele deres
almendannede Omgangskreds, kom ogsaa hos Morbrødrene,
Digteren og Historikeren. Snart viste kunstneriske
Tilbøjeligheder sig hos Drengen; den dygtige
Figurmaler J. Roed underviste ham i Tegning, og da L.s
Øjne en Tid vare daarlige, toges han ud af Skolen for
at blive Arkitekt; han sattes i Murerlære og gik paa
Akademiet og i Hetsch’ Kunstskole. Imidlertid, Øjnene
kom sig, den unges Lyst stod til Studeringerne, og
1858 dimitteredes han af Faderen til Universitetet.

Ud fra hele sin Dannelsessfære førtes L. til at
vælge Filologien som Studium; den klassiske og den
kunstneriske Dannelse vare jo ogsaa nær forbundne
i Samtiden. Ved Siden af Madvigs Forelæsninger
besøgte L. imidlertid Høyens ligesom ogsaa Brøchners
og sluttede sig sammen med flere andre unge, der
havde samme almindelige Dannelsestrang som han selv:
navnlig blev den fortrolige Omgang med Georg Brandes
ansporende og frugtbar for L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free