- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
39

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Michael, 1788-1856, Overpræsident - Lange, Niels, -1565, til Kjærgaard, Rigsraad - Lange, Niels, -1652, til Fritsø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christiansborg Slot og udelukkende gjorde dette, for at ikke
Borgerrepræsentationens Optræden skulde til Skade
for os i Udlandet blive opfattet som en ligefrem
Rebellion. – Han blev 8. Avg. 1816 gift med Lucie
Triomine Petersen (f. 21. April 1795 i Christianssand,
d. 16. April 1858), Datter af Læge Claus P. og
Vilhelmine f. Lakier.

G. Kringelbach.


Lange, Niels, –1565, til Kjærgaard, Rigsraad,
er Søn af Hans Nielsen L. til Kjærgaard (ved Ribe) og Maren
Spend. 1532 var han Biskop Iver Munks Lensmand paa
Bøvling og 1539 paa Visselbjærg, hvilken sidste
Gaard han beholdt til sin Død. Efter Slaget ved
Øxnebjærg (1535) synes han at være bleven Lensmand
paa Nyborg Slot, hvilket han endnu var 1536 og,
som det synes, lige til 15838. 1539 fik han Dueholm
Kloster i Pant, var 1554-58 Lensmand paa Trøjborg,
1559-65 paa Riberhus, havde 1562-64 Møgeltønder,
1562-65 Hundsbæk og fra 1564 Lundenæs Len i Pant,
hvilket sidste hans Enke beholdt til sin Død. 1548
var han en af de Adelsmænd, der ledsagede Prinsesse
Anna til Meissen, og han nævnes 1552 som Medlem
af Rigsraadet. 1554 ledsagede han Dronningen til
Wismar til Hertug Albrechts Bryllup og sendtes
1557 til Landdagen i Flensborg. Ved Frederik II’s
Kroning 1559 blev han slaaet til Ridder og fik
omtrent samtidig Birkeret til sin Gaard Kjærgaard,
ligesom Kongen s. A. betroede ham at optage Laan hos
Adelen til den forestaaende Krig. Det er vistnok ham,
der flyttede Kjærgaard fra dens tidligere Plads,
der nu er Engbund, til dens nuværende Sted, samlede
Gods dertil og gjorde den til en smuk og anselig
Ejendom. Han døde u. Juni 1565. Hans Enke, Abel Skeel
(Datter af Søren S. til Holmgaard og Kirsten Juel),
hvem han ægtede 1535, døde 7. Febr. 1585. Af dette
Ægteskab var der ingen Børn, derimod havde L. en uægte
Søn, Christen L. (ovfr. S. 17). L. arvede efter sin
Farbroder Tornumgaard i Lintrup Sogn og var oftere
i Strid med Biskop Hans Tausen og Ribe Domkapitel
baade om Kapellanen i Lintrup og om det Gods, hans
Forfædre i sin Tid havde skjænket til Domkirken.

Kinch, Ribe Bys Hist. II.

O. Nielsen.


Lange, Niels, –1652, til Fritsø,
var en Søn af ovennævnte Gunde L. til Fritsø og synes at være født
i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede. Efter at have
rejst udenlands med sine 2 Brødre under Kjeld Stub
som Hovmester forekommer han som Hofjunker 1636-40
og blev i sidstnævnte Aar forlenet med Eker Len og Sem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free