Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiel-Lange, Frederik Johannes, f. 1849, Komponist og Præst - Lange-Müller, s. Müller - Langebek, Jacob, 1710-75, Gehejmearkivar og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1891), tyde paa, at han ikke helt har svigtet sin gamle Tilbøjelighed
til Tonekunsten.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 349.
Schytte, Musiklex.
S. A. E. Hagen.
Lange-Müller, s. Müller.
Langebek, Jacob, 1710-75, Gehejmearkivar og Historiker,
tilhørte en gammel Præsteslægt, hvis Tilnavn skrev sig fra Langebæk
Præstegaard i Kallehave Sogn, hvor Stamfaderen, M. Jacob
Andersen, og dennes Søn og Efterfølger, M. Anders Jacobsen Langebek,
levede i Christian IV’s Tid. I Skjoldborg i Thy var L. født
23. Jan. 1710. Her var hans Fader, Frederik L., Præst (d. 1727);
Moderen hed Else f. Skytte (d. 1726). En Maaned før sin Død var
Faderen indtraadt i nyt Ægteskab, med Sabine Marie Stoltzig, der
siden ægtede Eftermanden i Kaldet, Hr. Oluf Kamp. Indtil sit
16. Aar undervistes L. hjemme, men allerede da var hans Sans
bleven aabnet for Minderne fra Fortiden, eller rettere, en ham
medfødt Lyst til at granske Fædrenes Spor var kommen til
Gjennembrud. Gamle Kirker med deres Ligstene og Mindesmærker,
Slotte og Herregaarde, gamle Voldsteder, Kæmpehøje og Stendysser,
Sagn og Saga, Saxe og Huitfeldt, kort alt, hvad der smagte af
Oldtiden, fængslede hans Opmærksomhed i en overordentlig Grad. I
Nykjøbing Skole paa Mors, som han derefter besøgte i 3 Aar,
havde han den Lykke at nyde Undervisning af en Rektor (M. Vilhelm
Rogert), der af samtidige skildres som en baade i Henseende
til Lærdom, Karakter og Dygtighed udmærket Lærer. Da L. i
Juli 1728 afgik til Universitetet, var han derfor vel funderet i de
Kundskaber, Skolen havde ydet ham Adgang til, særlig i det
latinske Sprog; men han var meget fattig, saa godt som forældreløs.
Kun ved den største Nøjsomhed og Flid kunde han vente at
komme frem i Verden. Men ingen af disse Egenskaber fattedes
ham, og derhos besad han en overordentlig Arbejdskraft, en klar
Forstand, en stærk Hukommelse, en brav Karakter og et
gudfrygtigt Sind – dog uden Tilbøjelighed til de religiøse Overdrivelser,
der i hans Studieaar bemægtigede sig ikke faa af hans ældre og
yngre samtidige.
Formodentlig har L., da Hovedstadens Brand i Efteraaret 1728
forstyrrede alle Ting, for en Tid maattet forlade Kjøbenhavn for
andensteds at søge sit Ophold ved Undervisning. I alt Fald fik
han først 1731 2. Examen. Men allerede 1. April 1732 tog han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
