- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
111

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassen, Jens, 1625 -1706, Landsdommer og Godsejer - Lassen, Julius Severin Vilhelm, f. 1847, Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremstilles lige over for den haarde Behandling. Der gjordes da ogsaa
Afregning med ham 1686, da han gjorde Krav paa et Tilgodehavende
af 234000 Rdl., men 2 Aar efter vedgik Rentekammeret,
at han dog, efter Fradrag af sin Gjæld, havde 35000 Rdl. til gode,
hvilke Penge hans Arvinger for en Del fik 1714, i det de fik
Eftergivelse for, hvad han var bleven skyldig 1691, da han var
Toldforpagter. Grunden til, at der ikke blev gjort mere for ham, var
den, at han vistnok nød meget liden Agtelse paa Grund af sin
nærige og hensynsløse Optræden. En karakteristisk Ytring
fremkom efter hans Død i en Retssag, i det der anførtes som Mangel
paa Bevis, at L. ikke havde gjort sin Ret gjældende, hvad han
ikke havde undladt, hvis han havde haft den mindste Anledning.
Af nogle Meddelelser om ham som fynsk Godsejer («Fyns Stiftstid.»
1878, Nr. 182 ff.) fremgaar det, at han var ilde lidt, og at han
udførte utallige Udpantninger og Udsættelser af Gaarde, for en Del
ved sin Broder Niels, der var hans Ridefoged paa Dalum. 1675
ses det, at han lønnede en Dykker til at opfiske Vrag, hvilket dog
ikke synes at have betalt sig. Han var nogle Aar Assessor i Højesteret.

Han ejede ved sin Død St. Knuds Kloster og Harridslevgaard
i Fyn og i Jylland Nørholm og i sit Fødesogn Grubbesholm. Han
døde som Justitsraad paa St. Knuds Kloster 1706. Hans Hustru hed
Margrethe Lund. Datteren Anne (?) Margrethe nævnes ovfr. Paa
Mandslinjen blomstrer hans Slægt endnu og skriver sig Lasson; en
Ætling er den ndfr. nævnte Oberst G. H. Lasson. L.s Mindesmærke
findes paa Jægerspris.

Danske Saml. IV.

O. Nielsen.


Lassen, Julius Severin Vilhelm, f. 1847, Retslærd.
J. L. er født paa Bisgaard paa Samsø 4. Juli 1847 og Søn af Forpagter
Christian August L. og Marie Elisabeth Margrethe f. Gram (en
Søster til F. T. J. G., VI, 164); han blev Student 1865, juridisk
Kandidat 1871 og ansattes 1872 som Volontær i Justitsministeriet,
hvor han 1880 udnævntes til Fuldmægtig. I Aarene 1875-77
opholdt L. sig paa det Hurtigkarlske Rejsestipendium i Udlandet og
studerede der strafferetlige og processuelle Spørgsmaal, navnlig i
Leipzig, Breslau og London. Baade før og efter Rejsen var L. en
meget søgt juridisk Manuduktør. I 1879 blev L. Dr. juris;
Afhandlingen handlede om «Betingelserne for Forsøgets Strafbarhed».
Snart efter gik L. imidlertid over til Studiet af romersk og dansk
Formueret, i det han – sejerrig – deltog i Konkurrencen om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 13:52:53 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free