Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laurent, Pierre Jean, 1759-1831, Dansemester og Balletkomponist - Laurentii, Laurentius, (Lorenz Lorenzen), 1660-1722, Salmedigter - Laurentius, Georg Friedrich, 1594-1673, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opført en Koncert for Harpe og Violin af hans Komposition. Han
døde i Kjøbenhavn 23. Maj 1831; hans Enke, Marie Rose f.
Bonneau, døde som sindssyg 7. Okt. 1842.
Overskou, Den danske Skueplads II-IV.
S. A. E. Hagen.
Laurentii, Laurentius, (Lorenz Lorenzen), 1660-1722, Salmedigter.
Han var Søn af en anset Borger i Husum, Jens Lorenzen,
og født 8. Juni 1660; han studerede i Kiel og blev 1684 Kantor
ved Domskolen i Bremen, hvor han døde 29. Maj 1722. Han havde
efter Faderen arvet stor Interesse for Musikken, som han efter endt
Universitetsstudium særlig viede sig til. I Bremen var han
Musikdirektør ved Domkirken. Han har skrevet 150 Salmer, for det
meste til gamle, bekjendte Kirkemelodier, og udgivet dem samlede
under Titel: «Evangelia melodica, d. i. Geistliche Lieder u.
Lobgesänge» (1700). Hans Digte udmærke sig ved Varme og et rent
Sprog, enkelte af dem ere endog fortrinlige.
Allg. Deutsche Biographie XVIII.
Bremisches Jahrbuch XIII (1886), S. 133 ff.
C. A. Nissen.
Laurentius, Georg Friedrich, 1594-1673, Læge,
W født ii. Marts 1594 i Lübben i Lausitz, hvor hans Fader var Læge.
Han studerede Medicin, først i Wittenberg under den berømte
Professor Sennert, derpaa ved flere andre Universiteter; i Padua fik
han 1620 Doktorgraden. 1621 begyndte han at praktisere i Danzig
med saa meget Held, at han vakte de andre Lægers Misundelse,
og til Dels af denne Grund flyttede han 1624 til Leipzig, hvorfra
han 1632 drog til Hamborg. Her fik han ligeledes en stor Praxis
og kom ogsaa snart i fjendtligt Forhold til flere af Lægerne,
saaledes til den ansete, men tillige stridbare Bernhard Langwedel,
hans Studiekammerat fra Padua. Han opholdt sig nu paa
Tilskyndelse af sin Broder, der var holsten-gottorpsk Arkiater, nogen
Tid i Slesvig og derpaa i Lybek, men vendte tilbage til Hamborg,
hvor han atter indvikledes i Stridigheder, denne Gang dog kun af
rent videnskabelig Natur, med den berømte jødiske Læge Benedict
de Castro, Broder til den danske Arkiater og Feltmedikus Daniel
de C. og den svenske Dronning Christines Livlæge. L. modtog
nu (1647 eller 1648) en Stilling som Livlæge hos Prinsesse Magdalene
Sibylle paa Nykjøbing Slot, hvor han forblev indtil Prinsessens
ortrejse til Sachsen 1652. Efter at have ledsaget hende til Meissen
vendte han tilbage til Danmark og fungerede derefter som Livlæge
hos Kong Frederik III indtil 1663, da han tog sin Afsked og rejste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>