Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leganger, Erik Iversen, 1669-1753, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1761 og fik Attestats 1764, blev 1773 personel Kapellan hos Faderen,
der 1777 fik sit Kald delt mellem sine 2 Sønner, af hvilke denne
beholdt Hovedsognet, hvor han forblev til sin Død, 9. Avg. 1816.
Han fik 1784 Titel af Professor og blev 1791 Provst over Øvre
Romerige. Han har leveret en Beskrivelse af Ejdsvold Jærnværk
i «Topogr. Journal» og et Indlæg i Sagen om det norske Universitet
(1793), hvori han gjorde sig bemærket som en af dem, der talte om,
at de norske Studenter fordærvedes under Opholdet i Kjøbenhavn.
I «Minerva» leverede han flere Artikler imod den paatænkte
Foranstaltning at tage militære Ghefsgaarde af det beneficerede Gods.
Hans Argumenter ere her af forholdsvis liden Vægt, men Artiklerne
have sin Interesse ved det Indblik, de give i Bøndernes Levemaade
paa den Tid. En Tale, han holdt over 8 Soldater af Menigheden,
der døde under Felttoget 1788, er værdig og smuk og røber ikke
nogen stærk Paavirkning af Rationalismen. Mest bekjendt er han
ellers bleven ved sin Prædiken ved Rigsforsamlingens Slutning
(Maj 1814) med den Ytring: «Ikke skal min Haand sætte Kronen
paa Deres Majestæts Hoved», hvortil Biskop Bugge temmelig højt
bemærkede: «Nej, det skal jeg da ogsaa have mig frabedt». Gift
22. Febr. 1781 med Maren Mandal (f. 21. Juni 1759 d. 10. Jan.
1848), Datter af Frederik Grimer M., Sognepræst til Sørum (f. 1727
d. 1802) og Karen Magdalene f. Dorph (d. 1769).
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
D. Thrap.
Leganger, Erik Iversen, 1669-1753, Præst,
født i Vik af Forældrene Sognepræst, Mag. Iver L. (f. 26. Febr. 1629 d. 3. April
1702) og Anne Finde (f. 1645 d. 1728), deponerede fra Bergens Skole
1690 og fik Attestats Aaret efter, blev 1694 personel Kapellan i
Indviken, hvorfra han 1708 blev forflyttet til Valle i Sætersdalen,
hvor han «bragte Ungdommen, der tilforn var slet, til god
Forbedring i deres Saligheds Sag». Her havde han 1713 det Uheld
at falde med Hesten, saa det blev ham umuligt siden at ride.
Han gik 19 Mil til Christianssand for at søge Lægehjælp, men
fandt kun forøget Lidelse. Han maatte fra den Tid gaa til sine
Kirker, af hvilke den ene laa 3 og den anden 1 Mil fra Præstegaarden.
Da dette snart maatte blive uudholdeligt, søgte og fik
han 1715 Søkaldet Torvestad, hvor han forblev til sin Død 1753
(begr. 16. Jan.). Fra 1735-39 var han Provst, og til 1748 hjalp
han sig uden Kapellan. Hans Iver for Ungdommens Oplysning
blev altid usvækket, og han havde Ord for at være en from og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
