- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
242

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Levetzow, Friedrich Ferdinand, 1802-84, Amtmand - v. Levetzow, Hans Christoph Diederich Victor, 1754-1829, Stiftamtmand - Levetzow, Hans Frederik, 1630-96, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

v. L. i dennes 2. Ægteskab, var født 15. Nov. 1802 i
Husum, tog 1825 juridisk Examen paa Gottorp, udnævntes
Aaret efter til Avskultant i Rentekammeret og til
Kammerjunker, 1829 til Amtmand paa Femern. Da han
ved sin Farfaders Farfaders Broders Sønnesøns Søn Cai
Diederich Christoph Levetzows Død (3. Avg. 1833) havde
arvet de holstenske Godser Ehlerstorf og Putlos,
tog han 1840 sin Afsked og kjøbte 1861 Godset
Schønhagen. 1845 udnævntes han til Kammerherre,
1878 til Kommandør af Danebrog. I de holstenske
Stænder sad han 1861 og 1863 som Repræsentant for
Landgreven af Hessen, der havde «Virilstemme» i sin
Egenskab af Besidder af det fyrstelig hessensteinske
Fideikommis. L., der hørte til de kongetro Holstenere,
døde 30. Jan. 1884 i Montreux. 24. Juli 1828 havde
han ægtet Augusta v. Oheimb (f. 17. Avg. 1806 d.
24. Avg. 1889), Datter af Friedr. Wilh. Chr. v. O. til
Enzen og Helpsen i Westfalen.

Danmarks Adels Aarbog 1890. S. 319.

H. R. Hiort-Lorenzen.

v. Levetzow, Hans Christoph Diederich Victor, 1754—1829, Stiftamtmand,
var en Søn af Hofjunker Joachim Diederich v. L. til Madsow, Butzin
og Schwiesel i Meklenborg (d. i Marts 1800) og
Caroline Louise Wilhelmine f. Rigsfriherreinde
Treusch v. Butlar. Han var født 9. Sept. 1754 paa
Schwiesel, blev 1770 Hofjunker, 1777 Kammerjunker og
1781 Kommitteret i Rentekammeret for de islandske,
finmarkske og grønlandske Sager. 1785 sendtes han, der
1782 havde faaet Kammerherrenøglen, som Stiftamtmand
til Island, og 1789 kom han til Christianssands
Stift. 1800 blev han Amtmand over Husum og Bredsted
Amter samt Overstaller i Ejdersted, udnævntes 1812 til
Kommandør af Danebrog, 1817 til Gehejmeraad, 1826,
til Storkors af Danebrog og s. A. til Administrator for
Grevskabet Rantzau. Han døde 28. Okt. 1829. Han ægtede
1. (23. April 1785) Martha Tillisch (f. 6. Juli 1758,
druknede 30. April 1801 med 2 Sønner i Lille Bælt),
Datter af Amtmand over Stavanger Amt og Generalvejmester
Henrik Wilhelm T.; 2. (26. Jan. 1802) Juliane
Marie v. Krogh (f. 3. Jan. 1773 d. 23. Jan. 1848),
Datter af Gehejmekonferensraad Frederik Ferdinand
v. K. (IX, 512).

Danmarks Adels Aarbog 1890, S. 318.

H. R. Hiort-Lorenzen.

Levetzow, Hans Frederik, 1630—96, Officer,
var Søn af Henrik v. L. til Mistorf osv., meklenborgsk
Landraad, og Leveke Dorothea v. Cølln. Han var født
15. Jan. 1630 og traadte alt under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free