Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levy, Moritz, 1824-92, Bankdirektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Direktør Medlem af et Kollegium, men dog stod han for den
almindelige Bevidsthed som Bankens egentlige Leder, og i
Virkeligheden er Forholdet jo ogsaa det, at en Banks Ledelse i Regelen
er af den Natur, at naar der findes flere Direktører, maa alligevel
en af dem blive Hovedmanden, den, hvis Virksomhed paatrykker
Ledelsen dens Præg. L. kom allerede tidlig til at indtage en
saadan fremskudt Stilling inden for Direktionen, og Stillingen befæstedes
mere og mere, efterhaanden som han ved at være den, der havde
siddet længst Tid i Direktionen, ogsaa blev Bæreren af Bankens
Tradition. Hans Betydning som Bankdirektør ligger hovedsagelig
paa 2 Punkter. For det første var han den, der tilførte Banken,
hvis Ledelse før hans Tid havde haft en meget gammeldags og
bureaukratisk Karakter, Friskhed og Liv, saa at den føjede sig ind
i de Former, som det nye og opblomstrende Forretningsliv krævede.
Lige til sin sidste Tid var han optaget af at indføre nye og
tidssvarende, til Dels meget indgribende Reformer i Bankens
Organisation. Men ved Siden heraf laa hans Styrke i, at han hævdede og
gjennemførte det Princip, at Nationalbankens vigtigste Opgave var
at opretholde et sundt og solidt Pengevæsen og under indtrædende
økonomiske Vanskeligheder at være den Institution, der selv stod
fast og kunde yde Forretningsverdenen den Hjælp, hvortil den
trængte. Medens han selvfølgelig erkjendte, at der tilkom Bankens
Aktionærer et passende Udbytte af deres Kapital, fastholdt han
bestandig – i Theori og Praxis –, at det aldrig var Bankens
første og væsentligste Opgave at tjene Penge. Han følte sig mere
som offentlig Embedsmand end som Leder af et Forretningsinstitut.
Denne Opfattelse af Maalet for hans Virksomhed passede godt med
hans Begavelses Natur. Han var ikke Manden med de store Syner,
som med Lethed undfangede Ideer til nye og dristige Foretagender,
men han havde en skarp og hurtig Opfattelsesevne og et klart og
sundt Blik paa Forretningsforholdene i Forbindelse med en betydelig
Evne til at tilegne sig saa vel theoretisk som praktisk Indsigt i Penge-
og Bankvæsenets indviklede Mekanik. Men netop fordi hans Evner
havde denne Karakter, blev han den rette Mand paa den rette
Plads, og baade naar han virkede hemmende over for usunde
Foretagender, som f. Ex. i Halvfjerdserne over for den overhaandtagende
Byggespekulation, og naar han paa Grund af tidligere udvist
Forsigtighed var i Stand til at yde Forretningsverdenen en overordentlig
udstrakt Hjælp, saaledes som under den i 1885 ved et Par store
Fallitter fremkaldte Panik, stiftede han stor og utvivlsom Nytte. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
