- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
288

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Liliencron, Andreas Pauli Rigsfriherre, 1630-1700, Statsmand - v. Liliencron, Friedrich Nicolaus Adam Paul Ludwig Rigs-friherre, 1806-93, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark og ikke vilde opfylde dettes Ønsker med Hensyn til
Elbtolden, spillede L. ikke nogen politisk Rolle i Resten af Christian V’s
Regering. Da Jessens Politik med Front baade mod Gottorp og
dettes Forbundsfælle Sverige og mod Hannover, der støttedes af
Kejseren og Sømagterne, havde lidt Skibbrud i 1700, kaldtes L.
atter frem paa Skuepladsen. Det gjaldt nu om at komme til
en Forstaaelse med Kejseren og Hannover, og for Ledelsen af
en saadan Politik havde L. gode Betingelser. Han udnævntes
29. Juli til Medlem af Konseillet, men allerede 2 Dage efter
angrebes han af en hidsig Feber, hvoraf han døde 22. Avg. i
Hamborg. – L., der 1665 var bleven naturaliseret som dansk
Adelsmand, blev 1673 tysk Friherre, 1683 Gehejmeraad og 1684 Ridder
af Danebrog.

L. ægtede 21. Juli 1680 Elisabeth van de Wiele (f. 1658
d. 1728), eneste Datter af Frants Ludvig van de W., kongl. dansk
Kommissær i Hamborg, og Albert Baltser Berns Datter Anna, og
Enke efter Christian du Gauquier (d. yngre). Ved sit Ægteskab
med hende og ved Kjøb blev han Ejer af Mariager Kloster, Hütten
og Wolfshagen i Slesvig og Storhammer i Norge. Som Godsejer
synes han ikke at have haft noget godt Rygte.

J. H. v. Petkum, Leichenpredigt iib. L. (1700).
Schlesw.-Holst. Anzeigen 1755, S. 471 ff.
Flensborg Latin- og Realskoles Program 1860, S. 64 ff.

L. Laursen.


v. Liliencron, Friedrich Nicolaus Adam Paul Ludwig Rigsfriherre, 1806-93, Amtmand, Søn af Kammerherre, Oberstlieutenant, General-Land- og Søkrigskommissær
Ludvig Carl Christoph Rigsfriherre v. L. (f. 6. Marts 1777 d. 24. Maj 1846) og
Juliane Johanne f. Komtesse Luckner (f. 16. Nov. 1788 d. 29. Marts 1863), var født
11. April 1806 i Traventhal, tog, efter at have studeret i Heidelberg,
Berlin og Kiel, 1829 juridisk Examen i Gluckstadt og udnævntes
s. A. til Avskultant ved Over- og Landretten i Slesvig,
1834 til 2. Deputeret ved Regeringen paa Gottorp, 1839 til Deputeret
i tyske Kancelli, 1845 til Kammerherre og 1846 til Amtmand
over Gottorp og Hutten Amter. 1848 fungerede han under den
provisoriske Regering tillige som Overpræsident i Flensborg. 1852
udelukkedes han fra Amnestien, tog først Ophold i Eutin og
ansattes 1855 som preussisk Regeringsraad i Minden. Aaret eiter
udnævntes han til Præsident for det sachsen-altenburgske
Konsistorium, men blev ved dettes Inddragning 1869 sat til Disposition
med Gehejmeraads Titel. S. A. paabegyndtes Opførelsen af et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free