- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
292

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lillienskiold, Hans Hansen, o. 1610-1681, Kommissarius og Assessor - Lillienskiold, Hans Hansen, o. 1650-1703, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

o. 1654), Datter af Sognepræst til Korskirken i Bergen og Provst i
Nordhordland Jonas Pedersen og Anne Jensdatter Mechelborg;
2. (o. 1656) med Anne Jensdatter (der var død 1675), Enke efter
Peder Nielsen (Hjerman), Lagmand i Bergen (d. 1634).

Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. III, 277 f.
Personalhist. Tidsskr. II, 224 og VI, 3 ff.
Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 966 f.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Lillienskiold, Hans Hansen, o.1650-1703, Amtmand,
foregaaendes Søn og vistnok født i Bergen. 1668 blev han tillige med
sin yngre Broder Jonas indskreven som Student ved Kjøbenhavns
Universitet, hvorefter Brødrene strax tillige med sin Hovmester, Niels
Kjeldsen Stub, begave sig paa en lang Udenlandsrejse gjennem
Tyskland, Italien, Frankrig, Holland og England, hvorunder de
nogen Tid opholdt sig ved flere Universiteter, og hvorover den
ældre Broder har ført en udførlig Journal, der endnu utvivlsomt er
af ikke liden Interesse. Efter Hjemkomsten blev han Sekretær hos
Gesandten i Stockholm Christoffer Lindenov, 1673 Vicelagmand
og senere (antagelig 1680) Lagmand i Bergen. I det han 1676
med Faderen optoges i Adelstanden, medtoges udtrykkelig hans
Hustru, Marie Lem (f. i Bergen 1655, d. sammesteds 1744), en Datter
af Lector theol. Peder Nielsen L. og Abel Ludvigsdatter Munthe.
1684 blev han Amtmand i Finmarken, 1687 Kancelliraad, men fjærnedes
o. 1700 fra Amtmandsembedet «ved Eftermandens Had og
Avind», hvorpaa han drog til Kjøbenhavn for at sollicitere og blev
1702 Amtmand i Romsdals Amt, men døde allerede 12. Jan. 1703
under Opholdet i Kjøbenhavn.

I 1693 var det blevet ham tilladt at bo ved Bergen, i det han
nemlig der i Stiftet ejede Gaardene Hop og Sletten og var
Medejer i Giske; dog synes hans økonomiske Omstændigheder allerede
flere Aar før hans Død at være gaaede til agters. Hans Forhold
til Finmarken og Bestræbelsen for at at raade Bod paa de
uheldige Følger af Monopolhandelen have selvfølgelig været Grunden til
Forfattelsen af Værket «Speculum boreale» (2 svære Foliobind,
Nr. 948-49, i den Thottske Saml. i det kongl. Bibl. i Kjøbenhavn),
en i 1698 afsluttet og med kyndig Benyttelse af Amtsarkivet forfattet
Beskrivelse over Finmarken, der 1701 overraktes Kongen; den er
nitid udført og forsynet med mange kolorerede Afbildninger,
renskrevet af en Slægtning af hans Hustru, Provst og Sognepræst paa
Vadsø Ludvig Paus, der paa samme Maade har udstyret L.s Rejsejournal
fra Udenlandsrejsen, der ligeledes existerer i 2 Foliobind,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free