- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
302

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lind, Peter Engel, f. 1814, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere ere forsvundne) har den i Tidernes Løb været
et flittig benyttet og ikke uvæsentligt Hjælpemiddel
til dansk Litteraturhistorie.

Hundrup, Lærerstanden ved Skolerne i Kjøge, Holbæk osv. (1870) S. 17.
J. E. Suhr, Smaaskrifter II, 82.

A. Jantzen.


Lind, Peter Engel, 1814-1903, Biskop,
var en Søn af Farver Knud Christian L. og Bolette Sophie Elisabeth
f. Ballum, en Præstedatter fra Møen. Han blev født
8. April 1814 paa Christianshavn, og 10 Aar gammel
kom han i den christianshavnske Borgerdydskole,
fra hvilken han blev dimitteret 1831. Han valgte det
theologiske Studium, men syslede ogsaa med litterære
Arbejder; 1836 udgav han saaledes en Fortælling,
«Johan Gordon», der, ligesom forskjellige Digte,
havde fundet Optagelse i «Kjøbenhavns flyvende
Post». Da han 1837 havde taget theologisk Attestats,
blev han Lærer ved den christianshavnske Døtreskole
og Efterslægtselskabets Realskole og fortsatte sine
Studier og sin æsthetiske Forfattervirksomhed. 1839
vandt han den theologiske Licentiatgrad for en
Afhandling om Cølibatet i den gamle Kirke; næste Aar
holdt han som Privatdocent apologetiske Forelæsninger
ved Universitetet og udgav en Novelle, «Ungdomsaar»,
der senere (1844) blev efterfulgt af Fortællingen
«Kjærlighed og Frelse». 1843-44 foretog han med
offentlig Understøttelse en Udenlandsrejse, paa
hvilken han navnlig satte sig ind i Fængselsvæsenets
Ordning, og efter Hjemkomsten blev han Præst ved
Kjøbenhavns civile Arresthus og Blaataarn. Senere
paa Aaret 1844 blev ogsaa det præstelige Tilsyn
med Tugthuset paa Christianshavn og Taarnene i
Citadellet overdraget ham. Som Fængselspræst skrev
han forskjellige Bladartikler om Fængselsforhold og
Forbedring af Arbejdernes Kaar og besørgede en ny,
gjennemset Udgave af S. B. Herslebs Bibelhistorie
(7. Opl. 1863). 1852 udgav han end videre et større
Skrift om «Kristendommens Indflydelse paa den sociale
Forfatning fra dens Stiftelse til Justinian», der
senere (1858) blev efterfulgt af en Afhandling,
som belyste Tiden fra Justinian til Carl den
stores Død. Desuden var han Medudgiver af Ugebladet
«Borgervennen» (1850-54) og af «Ugeskrift for den
evangeliske Kirke i Danmark» (1853-54), og i disse
Blade skrev han forskjellige Kritikker og Indlæg
i Dagens kirkelige Strid. 1855 blev han kaldet
til Sognepræst for Sæby og Hallenslev, og da der
1871 blev indført faste Censorer ved den theologiske
Embedsexamen, blev han en af disse. Som Censor virkede
han, indtil han 1875,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free