Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Live, -1162-, Biskop - Ljung, Anders Jensen, -1555, Lektor, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Live, —1162—, Biskop, var allerede i Erik Lams Kongetid
Provst ved St. Albans Kirke i Odense og havde den Gang Strid
med St. Knuds Kloster, der vilde haandhæve Overhøjhed over L. s
Kirke og Menighed; trods Kongens Hengivenhed for Klosteret
opnaaede L. dog, at Sognets Uafhængighed godkjendtes. Under den
store Kirkestrid sluttede L. sig, ligesom Kong Valdemar I, til den
kejserlige Pave, Victor IV. Ved samme Tid blev L. valgt til
Biskop i Odense (1162). Indvielse kunde han dog ikke strax faa,
eftersom Ærkebiskop Eskil var gaaet i Landflygtighed og tilmed
aldrig vilde have indviet en Mand af det kejserlige Parti; men
Valdemar tog ham med til Mødet med Kejseren og hans Pave i
Besançon og ved Saônebroen, og her lod L. sig trods Absalons
heftige Indsigelse indvie af Victor IV (1162). Efter sin Hjemkomst
har L. kæmpet for det kejserlige Kirkeparti; men Valdemar I
ændrede snart sin Politik, og under disse Forhold forsvinder L.
(før 1170), enten han nu er død eller har maattet vige for en
Tilhænger af Eskil og det sejrende Parti.
Hans Olrik.
Ljung, Anders Jensen, —1555, Lektor, Præst.
Han var født i Malmø, hvor hans Fader, Jens L., var Borger. Som flere af
vore Reformatorer begyndte han sin Bane som Karmelitermunk,
vistnok i Klosteret i Landskrone. Da denne Ordens Kollegium
oprettedes i Kjøbenhavn, blev han (o. 1519) en af Lektorerne ved
samme, skjønt Poul Helgesen, der forestod Kollegiet, betegner ham
som «ulærd». Han var, som en samtidig Forfatter siger, «en af
de første her udi Riget, som forlod Pavens Regimente». Efter at
have sluttet sig til Reformationen blev han evangelisk Prædikant i
Landskrone, og som saadan mødte han 1530 ved Religionsforhandlingerne
i Kjøbenhavn. Men efter Frederik I’s Død (1533) blev
han af Domkapitlet i Lund dømt som Kjætter og maatte i det
mindste for en Tid forlade sit Embede. Rimeligvis har han søgt
Tilflugt i Malmø. 1537 var han indkaldt for at arbejde med ved
Affattelsen af Kirkeordinansen. 1541 blev han Sognepræst i Malmø
og Provst i Oxie Herred. «Han lærte og prædikede Guds Ord
purt og rent», siger Malmøboen Henrik Smith. Da han 1550 gjorde
sin Datters Bryllup, befalede Christian III, at Lensmanden skulde
sende «Lektor» A. et godt Par Øxne i Kongens Navn, og Stadens
Borgmestre og Raad gave ham 12 Alen fint «Engelsk» til en
Klædning. I hans Præstetid hjemsøgtes Malmø af haarde
Pestepidemier, der bortreve mange i hans Menighed. Selv døde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>