- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
371

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorck, Josias, 1723-85, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev L. dens første Sognepræst, hvilket Embede han beklædte til
sin Død, 8. Febr. 1785. Ogsaa for Skolevæsenet interesserede L.
sig levende. Efter hans Initiativ og med Kammerherreinde Plessen
som væsentlig Støtte sammentraadte en Komité til Oprettelse af
et Opfostringshus for Piger. Kongehuset og Hoffets Damer skjænkede
rige Gaver, og Prinsesse Charlotte Amalie overtog Stillingen som
Direktrice. 1755 kunde Begyndelsen gjøres med 25 Børn i et lejet
Hus; 1760 fik Stiftelsen sin egen Bygning i Prinsessegade paa
Christianshavn; i Anstaltens højeste Blomstringstid talte den 120
Elever, der foruden Undervisning fik Føde og Klæder i Anstalten
for at uddannes til dygtige Tjenestepiger. Men omtrent samtidig
med Stifterens Død blev Anstalten igjen ophævet.

L. var ogsaa litterært meget virksom. En Række Traktater
med Jesu Barndomshistorie som Udgangspunkt foreligger fra hans
Haand. Han var en flittig Medarbejder lige fra Begyndelsen i det
af A. F. Büsching grundede Tidsskrift: «Nachrichten von dem
Zustande der Wissenschaften u. Künste in den dänischen Reichen
u. Ländern», I-IV (1754-57); og da Büsching atter vendte tilbage
til Tyskland, blev L. Hovedredaktør, i det Titelen forandredes til:
«Fortgesetzte Nachrichten etc.», I-IV (1758-66), og «Dänisches
Journal», I-II (1767-70). End videre udgav han nogle kirkehistoriske
Samlinger («Beiträge zu der neuesten Kirchengeschichte in
den kön. dän. Reichen u. Ländern», I-II, 1756-58) med
Missionsefterretninger fra de danske Bilande og forskjellige Aktstykker
til Danmarks nyere Kirkehistorie. Men mest bekjendt er L. dog
blevet ved sin berømte Bibelsamling, som han grundlagde 1753, og
hvis Væxt og kritiske Vurdering han selv udførlig har meddelt i
«Bibelgeschichte in einigen Beiträgen erläutert», I-II (1779-83),
som tillige er et Forsøg paa at give en historisk-kritisk Udsigt
over Bibeludgaver og Bibeloversættelser. Samlingen var efterhaanden
kommet til at omfatte 5100 Numre, deriblandt de største Sjældenheder,
og hørte til Hovedstadens Seværdigheder. Hertug Carl
Eugen af Württemberg kom i Vinterens Hjærte 1783-84 i egen
Person og uden Følge til Kjøbenhavn for at af kjøbe L. Skatten.
Den blev solgt til Hertugen for 8000 Rdl. og en aarlig Pension af
100 Rdl. til Ejeren og efter hans Død til hans eventuelle Enke;
nu er den indlemmet i det offentlige Bibliothek i Stuttgart. En
af L. selv paabegyndt Katalog blev efter hans Død fuldført og
udgivet af hans Svigersøn Dr. J. G. C. Adler (I, 101) i 5 Dele
(Altona 1787). – Han var 2 Gange gift: 1. (1752) med Johanne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free