Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Louise, 1667-1721, Frederik IV's Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meklenborgske Prinsesse, fulgte han dobbelt ivrig sit Hjærtes Stemme.
5. Dec. 1695 fandt Brylluppet Sted paa Kjøbenhavns Slot. Baade
det og Prinsessens Indtog i Staden fejredes med stor Pragt. Hun
fødte i sit Ægteskab 5 Børn, af hvilke dog kun de 2 bleve voxne,
nemlig Christian VI og Prinsesse Charlotte Amalie.
Saafremt Hojers Beretning er sand, at Frederik IV’s Ægteskab
med hende fra først af var et Inklinationsparti fra hans Side, holdt
hans Følelse for hende desto værre ikke ud i mange Aar.
Dronningen kom til at se ham foretrække den ene Elskerinde efter den
anden for hende, og hun maatte endog opleve, at han formelig
lod sig vie ved venstre Haand, først til Frøken Viereck (1703) og,
da hun snart døde, saa nogle Aar senere (1712) til Anna Sophie
Reventlow (I, 289). De 9 Aar, hun havde denne som sin lykkelige
Medbejlerske, indtil hendes egen Død befriede hende derfor (15. Marts
1721), vare en svær Tid. Hun figurerede naturligvis ved officielle
Lejligheder som Landets Dronning, men følte sig ellers idelig tilsidesat.
Sygelighed slog sig til som en yderligere Plage. Den i høj Grad
tilbagetrukne Stilling, hun indtog, har gjort, at saare lidet er
bekjendt om hende. Det er blevet fortalt, at hun var heftig og ved
sit vrantne Lune stødte Kongen fra sig; men herom vides intet
sikkert, og hvis hun ogsaa har givet sit forpinte Hjærte Luft over
for Kongen i heftige Optrin, kan ingen undre sig derover. Levende
Medfølelse fandt hun hos sin Søn, den senere Christian VI; men,
om han end, da han kom paa Tronen, kunde hævne hende paa
Anna Sophie, formaaede han ikke at lette hendes Stilling, medens
hun levede. Hun staar iblandt vore Dronninger som en underlig
forgræmmet Skikkelse.
Hendes Hovedinteresse var Læsning i religiøse Bøger, og
hendes Bogsamling, der efter hendes Død gik over til det kongl.
Bibliothek, bestod for største Delen af tyske asketiske Skrifter.
Mindet om hendes stærke Religiøsitet bevaredes efter hendes Død
hos adskillige gejstlige, og det bevirkede i Forbindelse med
Forbitrelse mod Anna Sophie og hendes Venner, at der i Ligtaler
over Frederik IV fremkom Udtalelser til hendes Pris, der vare saa
stærke som vel tænkeligt. Stiftsprovst Morten Reenberg kaldte
hende «den salig Helgen, hvis Grav vi for nogle Aar siden har
bestrøet med Blomster, vores gudfrygtige, salige Dronning Esther».
Ganske i en lignende Stil har Hojer talt om hende i sin Skildring
af Frederik IV’s Historie. Men Tilliden til de stærke Lovtaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
