Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lumbye, Hans Christian, 1810-74, Dansekomponist - Lumbye, Julie Johanne Christiane, s. Hansen (VII, 21) - Lumholtz, Nicolai, 1729-1819, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uudtømmelige Melodirigdom og sit lykkelige Greb i Anvendelse af
Instrumenter sin Lige blandt denne Musikarts største Navne. Meget
stort er Antallet af hans Kompositioner, vel imellem 4 og 500,
hvoraf dog forholdsvis kun en mindre Part er bleven trykt. Af
de forskjel lige Dansearter er Galoppen vel den, hvori han især har
vist sit Mesterskab; mærkes kunne som nogle af hans bedste:
Døblers Zauber-Galop, Storm-Galop, Manøvre-Galop, Bouquet royal-Galop,
Nordiske Fostbrødre-Galop, «En Tur paa Dyrehavsbakken»
m. m. fl., men fremfor alle dog den verdensberømte Champagne-Galop
(1846); af Valse kunne nævnes: «Krolls Ballklänge» og
Amelie-Vals, af Polkaer: Amager-Polka, «Petersborgerinden» og
«Otto Allins Tromme-Polka», af Marcher: Frederik VII’s,
Christian IX’s og Carl XVs Honnørmarcher. I Balletten «Napoli» er
Finalen, i Balletten «Fjærnt fra Danmark» Indianer-Galoppen og
Finalen af L. End videre har han skrevet flere Fantasier og
Divertissementer for Orkester, navnlig de 2 populære: «Drømmebilleder»
og «Drømmen efter Ballet». Til nogle Theaterstykker, navnlig
«Berthas Klaver» og «Den sidste Nat», har han skrevet Musikken.
Endelig fortjene hans 48 dette Danse med Text» for Klaver at
nævnes som et smukt Bidrag til Børnenes Musiklitteratur.
Erslew, Forf. Lex.
Schytte, Musiklex.
Ny Portefeuille 1844.
Søndagsposten Nr. 470.
Bournonville, Mit Theaterliv III.
G. St. Bricka.
Lumbye, Julie Johanne Christiane, s. Hansen (VII, 21).
Lumholtz, Nicolai, 1729-1819, Præst,
fødtes 19. Sept. 1729 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Niels L., var Bogholder og Kontrollør
ved det militære Uldmanufaktur (f. 1688 d. 1763). Han deponerede
1746 og fik Attestats 1749, blev 1757 Kateket ved Nicolai Kirke i
Kjøbenhavn, 1770 Hospitalspræst i Hillerød og resid. Kapellan til
Frederiksborg. Her fra blev han «uden Begjæring og mod Formodning»
1772 kaldet til resid. Kapellan ved Nicolai Kirke i Kjøbenhavn,
hvor det var hans Tanke at leve og dø, men uden Anledning
fra hans Side blev han allerede 1774 kaldet til Stiftsprovst i
Christiania. Da han efter Biskop Chr. Schmidts Død i henved 2 Aar
havde bestyret Embedet, fik han 1805 Titel af Biskop. Han døde
20. Juni 1819 og havde da levet under 8 Konger og været Præst
i 62 Aar. Han havde Ord for at være en duelig, fast og retskaffen
Mand af den gamle, orthodoxe Skole. Hans Skjælden fra Prædikestolen
over Forlystelsessygen i Christianias finere Kredse tog man
sig lidet nær. Han skal have været venlig stemt mod Hans Hauge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
