- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
463

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunde, Peter Frederik, 1803-91, Industridrivende - Lundhoff, Andreas Johansen, o. 1710-1748, Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regering og Rigsdag og Socialisterne for sin ovenfor antydede
Livrenteplan. Hvad der for ham var det mislige, var, at en Arbejder
saa godt som strax naaede sin højeste Løn, medens han som
gammel stod uden de nødvendige Subsistensmidler. Til Gavn for
Udviklingen af Arbejdernes Hjem burde der raades Bod herpaa.
Det talte han for, og det skrev han for i Foreningens Organ,
«Arbejderbladet», og da det og Foreningen ophørte (1883), vedblev
den flittige gamle Mand at skrive herom. 1888 udgav han sit
Levnedsløb som Bevis for «Statens og Magthavernes Uretfærdighed
mod Arbejderne i Almindelighed og mod en af Staten – i det
store – særlig fortjent Arbejdsgiver». Han kalder sig her «for
Tiden kun en forarmet Ridder af Danebrog»; umiddelbart før havde
han ved Industriforeningens 5oaarige Jubilæum ligesom den anden
af dens da endnu levende Stiftere, Hofguldsmed J. B. Dalhoff (IV,
160), faaet Ridderkorset. I sit sidste Skrift, «Forslag til
Arbejderreformens Løsning i Overensstemmelse med Menneskets Bestemmelse
paa Jorden» (1891), henviser han til Støtte for sin Livrenteplan til
«den rette Forstaaelse af Jesu Lære». Endelig 21. Sept. 1893 lukkede
han i sit 91. Aar sine Øjne. Hans ivrige Virksomhed staar som
ganske resultatløs, men han saa ogsaa helt ideelt paa Forholdene.
Han vilde ikke skade Overklassen, men kun gavne Underklassen.

Barfod, Dansk Rigsdagskal.
Erslew, Forf. Lex.
Rawert, Danmarks industr. Forhold S. 166.
C. Nyrop, Meddel, fra Industriens Omraade.
P. F. Lunde, Hovedtræk af et Levnetsløb (1888).

C. Nyrop.


Lundhoff, Andreas Johansen, o.1710-1748, Filosof,
blev Student fra Frederiksborg 1731. Fattig og ud en mindste Stipendium
studerede og informerede han, tog 1742 Magister graden og holdt
derefter uden at forlange Betaling Foredrag over Filosofi og
Mathematik. Han hører til Banebryderne her hjemme for Chr. Wolfs
Filosofi, hvis System han har udviklet (1742-44) i en Række
latinske og danske Smaaskrifter, de fleste bekostede af Generalprokurør
J. S. Wartberg. Heri giver han Prøver paa danske filosofiske
Kunstord. Mellem de unge har han vundet ivrige og hengivne
Tilhængere, men da han i et Ugeblad, «Den danske Spectators
filosofiske Spectator» (Nov. 1744-Jan. 1745), med pedantisk Tørhed,
men ganske lemfældig vilde give et filosofisk Korrektiv til J. Ries’
satiriske Betragtninger, affejede Ries’ «Antispectator» skaanselløst
med sviende Haan «den store Wolfens Abe» (jvfr. VI, 157). Da
danske Lærebøger 1739 paabødes indførte i Latinskolen, oversatte L.
Langes latinske Grammatik fra Tysk (1741). Skjønt Bogens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free