- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
480

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunge, Vincents Vincentsen, -1536, dansk og norsk Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ærkebispen, at hvis man forsøgte sligt, vilde han med Vaabenmagt
forsvare Norges Riges Ret. Tvært imod sendte man om Efteraaret
hans ældste Broder, Rigsraad Ove L., for at underhandle med ham
og Ærkebispen om Kongens forestaaende Kroning. V. L. fik
imidlertid sin Broder fuldstændig i sin Magt. Det var paa denne
Tid, at en Bedrager, den saakaldte «Daljunker», der udgav sig for
en Søn af Sten Sture, havde søgt Tilflugt i Norge. Da samtidig
det Rygte udbredte sig, at Kong Gustav Vasa var død, fik V. L.
baade sin Svigermoder og Ærkebispen, hos hvem tidligere svenske
gejstlige Rømningsmænd havde fundet Tilhold, til at tage sig af
Junkeren, ja denne blev endogsaa forlovet med Fru Ingers Datter
Elline, skjønt denne allerede for adskillige Aar siden synes at have
været lovet til den danske Adelsmand Niels Lykke, der rigtignok
paa den Tid endnu tumlede sig i Udlandet som Christian II’s Mand.
V. L., der vistnok i Begyndelsen troede paa Junkerens Ægthed, har
vel i sin umættelige Ærgjerrighed ment, at dette Ægteskab,
foruden den Behagelighed, at man ikke behøvede at give en i
Udlandet gift Kvinde norsk Jordegods, skulde skaffe Familien paa
Østeraat forhøjet Glans og ham selv maaske en lignende Indflydelse
i Sverige som i Norge. Ove Lunge deltog i alle Forhandlingerne
og skal endogsaa have tilsagt Junkeren Hjælp fra Danmark! Denne
Holdning medførte selvfølgelig et meget spændt Forhold til Kong
Gustav. V. L. brugte endogsaa dette Forhold til Kong Gustav «og
andre vore og Rigens Uvenner» som Paaskud til at hindre Kong
Frederiks Kroning i Oslo 1528.

Paa et Rigsmøde i Lødese (Avg. 1528) forlangte Kong Gustav
bydende, at V. L. skulde straffes for sin Adfærd. Han blev da
stævnet til Danmark, og ved en Sammenkomst med Kongen i Flensborg
(Okt.) maatte han fra næste Vaar afstaa Bergenhus og sin
Statholderværdighed. Han beholdt dog store Forleninger, nemlig
hele Sogn paa 10 Aar, Jæmteland og Finmarken. Desuden skjænkede
Kongen ham som Gave det store Nonnesæter Kloster ved
Bergen med tilhørende stort Jordegods, og heraf indrettede V. L.
«Lungegaarden» ved Bergen, hvor han i den følgende Tid i
Regelen havde Ophold. Prale kunde Hr. V. endnu; de skulde ikke
endnu faa Bergen fra ham, ytrede han kort efter, da den nu
hjemvendte Niels Lykke omtrent i Dec. s. A. paa Nyborg Slot holdt
Bryllup med hans Svigerske Elline. Om Foraaret 1529 afstod han
dog efter nogle Vanskeligheder Bergenhus til Eske Bille. Rigtignok
søgte han senere, under E. Billes Fraværelse i Danmark, under falske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free