Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luplau, Ludvig Ferdinand, 1800-37, Præst - Lutgard (Ljutgard), -1152, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsbypræst». Selv har han kun udgivet nogle enkelte Prædikener;
men efter hans Død udkom der 2 Samlinger af Saadanne (1841-46).
De gjøre ikke de Ord til Skamme, hvormed hans Biograf
karakteriserer ham: «Christus var i hans Hjærte, og hans Hjærte paa
hans Læber». Han gik mere og mere over til den grundtvigske
Retning, uagtet Grundtvigs Mening om Daabspagten først havde
forekommet ham som Daarskab. – 1835 viste den Brystsyge sig,
der saa tidlig lagde ham i Graven. Da han ikke længer kunde
beskæftige sig helt med sin Embedsgjerning, blev han Forfatter.
Han skrev en Del Artikler i Tidsskrifter, Afsnittet om den
kristelige Kirke i P. Hjorts «Børneven» og endelig «Historie om
Reformationens Indførelse i Danmark» (1836), fremkaldt ved en af
Trykkefrihedsselskabet i Anledning af Reformationsjubilæet udsat Pris.
Han vandt ikke denne, men Selskabet udgav Skriftet, der udkom
i 3 Oplag. Den lille Bog hører mere til Opbyggelseslitteraturen
end til den historiske.
L. F. Luplau, Prædikener over Evangelierne, 2. Saml.
Erslew, Forf. Lex.
L. Koch.
Lutgard (Ljutgard), –1152, Dronning,
var Datter af Markgrev Rudolf I af Soltwedel (d. 1124), der en Tid ogsaa var Greve
af Stade og Ditmarsken, og Richardis (f 1151), Datter af en
magdeburgsk Borggreve. L. ægtede først den sachsiske Pfalzgreve
Frederik af Sommerscheburg (d. 1162) og fik med ham Sønnen Albert
og Datteren Adelheid; men da hun var sin Mands Søskendebarn,
fik Kirken Ægteskabet opløst, hvorefter hendes Broder Domprovst
Hartvig af Bremen fik hende gift med Kong Erik Lam (o. 1143).
Dette Ægteskab var kortvarigt og barnløst, og L. mindedes i Danmark
som en letfærdig Dronning, der tilmed forledte sin Ægtefælle
til utidig Rundhaandethed. Efter Erik Lams Død (1146) indgik L.
for 3. Gang Ægteskab, denne Gang med den voldsomme Grev
Herman, der paa Grund af Drab havde mistet sin Hovedborg, det
stærke Winzenburg, men ved denne Tid atter hævede sin Magt
og til sidst, støttet af Kong Conrad III, nødte Biskop Bernhard I
af Hildesheim til paa ny at forlene ham med Winzenburg (1150).
Her blev Herman imidlertid myrdet af Bispens Mænd, og sammen
med ham L., der den Gang var frugtsommelig (29. Jan. 1152).
Herman og L. havde 3 Døtre, af hvilke den mellemste skal være
bleven gift med Buris (III, 260).
Suhm, Hist. af Danmark V.
Dehio, Hartwich v. Stade (Bremen 1872).
Koken, Die Winzenburg u. deren Vorbesitzer (Hildesh. 1833).
Lüntzel, Gesch. d. Diocese u. Stadt Hildesheim I (Hildesh. 1858).
Hans Olrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
