- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
494

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lübker, Detlev Lorenz, 1773-1852, Præst, Forfatter - Lübker, Friedrich Heinrich Christian, 1811-67, Skolemand, Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har han skrevet en Afhandling om Altertavlen i Slesvig Domkirke
(i «Provinz.-Ber.» 1826) og for øvrigt næsten lutter biografiske og
bibliografiske Artikler og Piecer, især Bidrag til «Neuer Nekrolog
der Deutschen», «Das gelehrte Deutschland» og flere encyklopædiske
Værker samt til «Provinzialberichte». Sammen med H. Schrøder
i Glückstadt udgav han «Lexikon der schleswig-holstein-lauenburgischen
u. eutinischen Schriftsteller von 1796-1828» (2 Bd.,
1829-30, «Nachtrag» af Schrøder 1831), som nyder almindeligt Ry
for Paalidelighed.

Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

C. A. Nissen.


Lübker, Friedrich Heinrich Christian, 1811-67, Skolemand, Filolog,
blev født 18. Avg. 1811 i Husum og var Søn af ovennævnte
Kompastor D. L. L.; blev Student fra Gymnasiet i Husum 1827 og
gik først til Kiel for at studere Filologi og Theologi, der fra 1830
til Universitetet i Berlin, hvor han samtidig tog en Huslærerplads.
Hjemkommen til Husum tog han den filosofiske Doktorgrad i Kiel
1832, var derefter en kort Tid Gymnasiallærer i Husum og siden
paa forskjellige andre Steder, indtil han 1835 blev Konrektor ved
Slesvig Domskole. 1848 udnævnte den provisoriske Regering ham
til Rektor for den lærde Skole i Flensborg, men 1850 blev han
igjen afsat af den danske Regering; derefter var han i Vinteren
1850-51 i Kiel som Medlem af Landsforsamlingen og af en af
Statholderskabet indsat Kommission, der skulde udarbejde en
Undervisningsplan. 1851 blev han Gymnasialdirektor i Parchim i
Meklenborg; 1860 ved Melanchthon-Festen udnævnte Universitetet i Gøttingen
ham til Æresdoktor i Theologi. 1863 nedlagde han sit Rektorat
for at ofre sig helt til litterær Virksomhed og bosatte sig i Brunsvig;
men allerede i Febr. 1864 indkaldte den øverste Civiløvrighed i
Hertugdømmet Slesvig ham for at reorganisere det lærde Skolevæsen
i Hertugdømmerne, og samtidig konstitueredes han som
Gymnasialdirektor i Flensborg; han ansattes definitivt i denne
Stilling af den preussiske Regering 1867, men døde kort derefter,
10. Okt. 1867. Han roses som en nidkjær og human Skolemand.
Som Skribent optraadte han offentlig allerede 1827, medens han
endnu gik i Skolen, og ved Kiels Universitet blev han 2 Gange
prisbelønnet for Afhandlinger; senere blev han en overmaade
frugtbar Forfatter, der leverede mange Arbejder over Filologi (især
fortjener hans «Reallexikon des klassischen Alterthums» at nævnes) og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free