- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
501

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Lühe, Andreas Augustin, 1677-1730, Officer - v. d. Lühe, Frederik Carl Emil, 1751-1801, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lühe. Som ganske ung traadte han ind i den danske Fodgarde,
hvor han 1698 blev Fændrik, 1699 Sekondlieutenant, 1700
Premierlieutenant, 1707 (efter i 4 Aar at have været Kapitajn ved fynske
Regiment) Kompagnichef, 1710 Premiermajor og 1712 karakt. Oberst.
Han udmærkede sig og blev saaret ved Helsingborg 1710 og ved
Gadebusch 1712 og havde i Krigsaarene flere Gange midlertidig
Kommandoen over Gården. 1713 var han Medundertegner af Stenbocks
Kapitulation ved Oldenswort. I Foraaret 1716 blev han efter
Grev Callenberg Chef for det 4. af de fra kejserlig Tjeneste
hjemvendte Regimenter og samme Efteraar for Dronningens Livregiment,
som han beholdt Resten af sit Liv. 1723 blev han Generalmajor,
1729 hvid Ridder. Han døde ugift i Rensborg 2. Jan. 1730.

Personalhist. Tidsskr. 3. R II, 22.

H. W. Harbou.


v. d. Lühe, Frederik Carl Emil, 1751-1801, Amtmand,
var født 4. Marts 1751, Søn af daværende Amtmand, Kammerherre
Gideon v. d. L. (f. 1704 f 1755) og Margrethe Hedevig f. v. Lützow
(d. 1768). Kom tidlig til Hove som Page hos Caroline Mathilde,
steg til Kammerherre (1780) og blev 1782 Deputeret i Økonomi- og
Kommercekollegiet, men maatte i 1784, efter Regeringsskiftet, gaa
som Amtmand til Neumünster, hvor han ikke kunde trives. Hans
talrige Breve til Johan Biilow, Brødrene Abildgaard m. fl.
kjøbenhavnske Venner (se den sorøske Manuskriptsaml. Nr. 43 d osv.)
indeholde bitter Kritik og stærke Anklager imod Magthaverne, særlig
Bernstorff, som han gav Skylden for sin Forvisning. Da han kom
til Erkjendelse af det frugtesløse i sine politisk-patriotiske
Aspirationer, søgte han Orlov 1787, drog udenlands og bosatte sig i Wien,
opnaaede 1789 at blive virkelig Regeringsraad og Viceadministrator
over de kejserlige Domæner i Nedreøsterrig, men afskedigedes nogle
Aar før sin Død som pensioneret Førstekæmmerér. Embedslivet
laa nu en Gang ikke for v. d. L.s mere theoretiske Aandsretning.
Hans Kundskabsfylde, poetiske Talent og personlige Elskværdighed
havde imidlertid skaffet ham højtformaaende Venner, og han vandt
Anerkjendelse ved sin, oprindelig som Manuskript udgivne,
«Hymnus an Flora» (1790) og det 10 Aar senere trykte Sidestykke «Ceres»
– Dele af et stort didaktisk Poem i Hexametre. I sine sidste
Leveaar var v. d. L. Katholik. 50 Aar gammel døde han ugift i
Wien 9. Marts 1801.

Deutscher Merkur 1801, II, Stück 5.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 19.
Museum 1894, I, 292.

J. Bloch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free