- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
503

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Lühe, Volrad August, 1705-78, Overpræsident - Lykke, Anne, -1575

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Tid lang trak Hus, efterlod han dog ved sin Udtræden af
Direktionen en tom Kasse. Fra 1771 var han Overdirektør for
Frederiks Hospital, v. d. L. var Ejer af Skodsborg, den Gang
kaldet Retræte, og kjøbte 1753 (Baroniet) Høgholm, som han dog
atter afhændede 1761. Han døde 1. April 1778. I første Ægteskab
var han 1747 bleven gift med Cathrine Marie f. v. Vieregg (
f. 1717 d. 1764), Datter af Jørgen Frederik v. V. til Zierstorff og
Enke efter Kapitajn Christian Ludvig v. Hein til Zierstorff; hun ´
var Dame de l’union parfaite. 1767 ægtede han Margrethe Komtesse
Holck, Datter af Christian Christopher Greve H. (VII, 543).
Hun var født 1741, blev 1766 Hofdame hos Prinsesse Louise og
1768, da hendes Broder, Christian VII’s bekjendte Yndling, havde
fjærnet Fru v. Plessen, i dennes Sted Overhofmesterinde hos Dronning
Caroline Mathilde og fik 1774 samme Stilling hos Enkedronningen.
Hun ægtede efter v. d. L.s Død 1784 Generallieutenant,
Gehejmeraad Christian Frederik Numsen (f. 1741 d. 1811) og døde først 1826.

Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 19 f.

<i>Louis Bobé.</b>


Lykke, Anne, –1575,
Datter af nedennævnte Peder L. og Kirstine Høg, blev 14. Okt. 1537 gift med den
bekjendte Hr. Anders Bille til Søholm (II, 200), der 4 Aar før havde mistet sin første Hustru. I Medgift bragte hun Nørlund og Part i Demstrup og
Hverringe. Hr. Anders solgte den første til Svogeren Christoffer
Urne, men udkjøbte til Gjengjæld Medarvingerne af de 2 andre
Gaarde; alligevel gave disse Transaktioner Anledning til Proces
mellem A. L. og hendes Stifbørn efter Hr. Anders’ Død 23. Okt.
1555. Hendes Enkestand blev kun kort, thi 1557 ægtede hun
den ikke mindre bekjendte Hr. Otte Krumpen (IX, 552), der i
2 Aar havde været Enkemand efter sin første Hustru, men for
øvrigt alt den Gang selv havde passeret de 70 Aar. Han havde
store Forleninger, bl. a. Hald Slot, hvis Forvaltning nu i hans
høje Alderdom kom i A. L.s Hænder, der ikke synes at have været
ganske rene. En ærgerlig Proces 1568 med Skriveren paa Hald,
der beskyldte hende for at have besveget Kongen for Afgifter af Lenet,
kom hun vel ved sine formaaende Frænders Hjælp helskindet fra,
men Kongen, der kort forinden havde forlenet hende personlig
med Afgiften af Aasted Bro, blev hende herefter en unaadig Herre.
Efter anden Gang at være bleven Enke 1569 beholdt hun vel af
sin sidste Mands Forleninger Middelsom og Sønderlyng Herreder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free