- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
506

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke, Cai, -1699(?), til Gisselfeld og Rantzausholm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forpligteiser mod Staten. Da Krigen med Sverige nærmede sig 1657,
paatog han sig, foreløbig paa egen Bekostning, at hverve et Regiment
Ryttere, der endog fik Titel af Kongens Livregiment; dog
skulde Kongen senere erstatte Udgifterne og lønne det; i Maj 1657
fik han Bestalling som Oberst over det. Det sendtes først til Halvøen,
kaldtes derpaa til Sjælland og endelig i Febr. 1658 til Kjøbenhavn;
men C. L. vandt ingen Lavrbær og holdt kun slet Disciplin
imellem sine Soldater. Til Dækning af sine Fordringer paa Kronen
fik han fra 1. Maj 1658 Aalborghus Len. I den følgende Tid
opholdt han sig snart her ovre, snart i Kjøbenhavn, snart paa sine
Godser. 1660 afbrød han sit Ungkarleliv og ægtede Øllegaard
Gyldenstjerne, en Datter af Axel G. til Lyngbygaard og Christence
Lindenov og Enke efter Generalfelttøjmester Christian Friis (V, 413).
Hans Ejendomme og forskjellige Processer lagde i den følgende
Tid stærkt Beslag paa ham; da indhentede hans Skæbne ham pludselig.

Den før omtalte Sophie Abelsdatter havde C. L. kort efter, at
han havde tilskrevet hende det ubesindige Brev, faaet gift med sin
Ridefoged paa Rantzausholm Peter Børting (III, 330) og havde udstyret
hende flot. Men han havde ikke faaet Brevet fra hende, det kom
tvært imod i hendes Mands Besiddelse, og denne vidste at benytte
det til at hindre sin Husbond i at kræve ham til Ansvar for slet
Regnskabsførelse. Til sidst blev imidlertid Børtings Adfærd paa Godset
saa brutal og tyrannisk, at C. L. ikke tog i Betænkning at
afskedige ham fra 1. Maj 1661. Han hævnede sig ved at lade Hoffet
faa at vide, at han sad inde med det vigtige Brev, og strax satte
Regeringen sig i Bevægelse; allerede i Forvejen hadede Dronningen
C. L., han var tilmed en ubehagelig Kreditor, og den nye Enevoldsmagt
var paa én Gang lysten efter Gods og tilbøjelig til at slaa
ned imellem Adelen. I Begyndelsen af Juli sendtes 2 af de mest
hensynsløse Embedsmænd, Generaladjudanten Mikkel Skov og
Generalfiskalen Søren Kornerup, til Fyn med vidtgaaende Ordrer, som
om det gjaldt en farlig Fjende; Kornerup fik et Kongebrev med
sig til at garantere Børting mod C. L.s Fordringer, og Børting
udleverede Brevet til Mikkel Skov, der bragte det til Kjøbenhavn.

Kongen fik næppe strax Brevet at se, men blev bekjendt med dets
Indhold og lod 2 af sine fortroligste Tilhængere og fornemme
Embedsmænd, Overstatholderen Grev Christian Rantzau og
Rentemesteren Christoffer Gabel, forhandle med C. L., der da netop
opholdt sig med sin Hustru i Kjøbenhavn. C. L. sank hurtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free