Print (PDF) - On this page / på denna sida - Lyngby, Kristen Jensen, 1829-71, Sproggransker - Lyngbye, Hans Christian, 1782-1837, Botaniker, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandskrifter. Han har fremdeles vist, at der i Sønderjylland ikke gives Dialekter, der ere halvvejs nordiske og halvvejs tyske eller frisiske. Den danske Dialekt, som L. fandt i Fjolde Sogn ved Husum, var saa nordisk i hele sin Indretning som Maalet i nogen norsk Bygd. Med særlig Interesse dvælede L. ved Sprog i Grænseegne, ved Dialekter i Nationaliteters Yderkanter. Han studerede Frisisk i Tønderegnen, Plattysk baade i dets gamle Hjem syd for Danevirke og i dets nye Hjem nord for Danevirke. Han skrev om Minderne om dansk Sprog i Slesvig By, om Resterne af det norske Sprog paa Shetlandsøerne. Han brevvexlede med Russwurm, der har beskrevet de svensktalende Befolkninger i Estland. N. L. Westergaard havde allerede 1856 givet L. den Idé at tegne et Sprogkort over Jylland. Noget saadant har han ikke efterladt sig, men rundt omkring i hans Skrifter træffes Grænseangivelser mellem sproglige Fænomener, hvad jo i Virkeligheden er det samme som et Kort. Tidsskr. f. Philologi og Pædagogik X, 1 ff. Fædrelandet 16. Juni 1862. Kuhn, Zeitschrift f. vergleichende Sprachforschung X (1861) S. 225 ff. J. Kok, Livets og Dødens Alvor (1880) S. 171 ff. P. K. Thorsen. </chapter><chapter name="Lyngbye, Hans Christian, 1782-1837, Botaniker, Præst"> Lyngbye, Hans Christian, 1782-1837, Botaniker, Præst, fødtes 29. Juni 1782 i Blenstrup (Aalborg Amt), hvor Faderen, Jens Michelsen L., var Skolelærer. Provst Røst i Hassing (Thy) tog sig af den begavede Dreng, underviste ham og skaffede ham 1799 ind i Aalborg Latinskole, hvor han til Dels maatte underholde sig selv ved at læse med sine Kammerater. Han blev Student fra Aalborg 1802, tog 1803 Philologicum og Philosophicum og maatte derpaa i nogle Aar ernære sig som Huslærer hos en Præst i Vendsyssel. Med Hornemanns «Plantelære» som Vejledning begyndte han her at studere Botanik, samtidig med at han forberedte sig til theologisk Embedsexamen. Denne tog han 1812, og derefter blev han Huslærer hos N. Hofman (Bang) til Hofmansgave paa Nordkysten af Fyn. Dette blev af afgjørende Betydning for hans Fremtid. Af Hofman (Bang), der selv var en ivrig Botaniker og navnlig havde stor Interesse for Algerne (s. I, 504), blev han indført i Studiet af disse, og med ham gjorde han 1816 en Rejse til Norge, paa hvilken han især samlede Alger. S. A. udsatte Universitetet Prisopgaven: en systematisk Oversigt over alle hidtil i Danmark fundne Alger; 1817 vandt L. den udsatte Pris, og Dommerudvalget anbefalede hans Arbejde til Offentliggjørelse. Han foretog dernæst i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>