- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
541

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysius, Heinrich, 1670-1731, Theolog - Lyskander, Claus Christoffersen, 1558-o. 1624, Digter og Historiograf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han den theologiske Doktorgrad fra Halle, og i o. 30 Aar virkede
han i Kønigsberg som theologisk Professor og Skolemand i pietistisk
Aand, bekæmpet af sine nærmeste, men trøstet ved Opmuntringer
fra Pietisterne i Halle og andensteds, som satte stor Pris paa den
virksomme og fromme Mand. 1721 var han naaet til at blive
ældste theologiske Professor og Sognepræst i Kønigsberg, og baade
Frederik I og Frederik Vilhelm I havde overdraget ham forskjellige
Tillidshverv paa Kirkens og Skolens Omraader. Han døde 16. Okt.
1731, træt af de mange Kampe, han til det sidste maatte udstaa.

Allg. Deutsche Biographie XIX.
Jensen u. Michelsen, Schleswig-holstein. Kirchengeschichte IV, 171.

Fr. Nielsen.


Lyskander, Claus Christoffersen, 1558-o.1624, Digter og Historiograf,
var født i Nørre Vram i Skaane, hvor hans Fader,
Christoffer Pallesen L., var Præst (d. 13. Marts 1602); hans Moder Anne
(d. 18. Okt. 1569) stammede fra Sønderjylland. Navnet Lyskander,
ligesom Fornavnene i Familien, lader formode et nært Slægtskab
med Ulfeldterne. L.s Drengeaar faldt paa den nordiske Syvaarskrigs
Tid, da Provinserne hinsides Sundet hjemsøgtes med Ild og
Sværd. Et Par af hans ældre Søskende sendtes til Kjøbenhavn,
hvor de døde i de pestagtige Epidemier, der ledsagede Krigen.
I Hjemmet døde hans Moder. Efter Krigen sendtes han til det
nærliggende Herrisvad, hvor en af de gamle Klosterskoler endnu
bestod under Ledelse af Præsten Knud Jensen Møenbo. I ham fik
L. en kundskabsrig og dygtig Lærer. Vi vide ikke, naar L. er
bleven Student; men allerede tidlig begyndte han at sysle med
litterære Arbejder. Kun 20 Aar gammel forfattede han et ret
udførligt Register til de danske Provinslove efter Ord og Æmner,
med Optegnelser om Mønt og Maal i ældre Tid. Det er skrevet
i «Kalenteprovsternes Gaard i Roskilde», hvor han altsaa 1578 har
haft Tilhold. Aaret efter optraadte han som latinsk Digter,
og siden fremkom der fra hans Haand en Række metriske Arbejder
i det latinske Sprog, men dog over fædrelandske Æmner. Allerede
tidlig se vi saaledes Digteren og Historikeren ligesom kæmpe om
Overtaget hos ham. Hans Digtning begyndte paa Latin, men endte
paa Dansk, og det saaledes, at han med Føje kan nævnes som
den sidste betydelige Digter hos os i gammel Rimkrønnikestil.

Efter at have tilbragt nogle Aar med Studier i Hjemmet
begav L. sig til Universitetet i Rostock. Her lærte han Professor
David Chytræus at kjende, hvis Yndest han vandt ved sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free