- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
556

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lütken, Otto Diderik, 1793-1866, Præst, Forfatter - Lütken, Otto George, f. 1849, Søofficer og Søkrigshistoriker - Lütken, Otto Hans, 1813-83, Søofficer, Marineminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lige, som Ven, Stalbroder, Statsborger, Lavsbroder, indtil Graven»,
1821 udgav han med Understøttelse af det fynske litterære Selskab
«Christian Hansens og Peter Møllers Historie», en Læsebog for
Almueskolen. Den udkom 1857 i 6. Oplag. Ligeledes udgav han
1839 «Præstø Amt», der udkom som Nr. 13 af Landhusholdningsselskabets
Amtsbeskrivelser, og som C. Molbech kalder «en af de
interessanteste og bedst udførte af dem, som hidtil ere komne for Lyset»
(Hist. Tidsskr. I, 553).

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.


Lütken, Otto George, f. 1849, Søofficer og Søkrigshistoriker,
L., Søn af efternævnte Marineminister O. H. L., fødtes 15. Avg. 1849,
blev Sekondlieutenant i Marinen 1874 og Premierlieutenant Aaret
efter. Allerede 1888 maatte han paa Grund af Svagelighed tage
sin Afsked, som han erholdt med Kapitajns Karakter. Sit ufrivillige
Otium har L. benyttet til Udarbejdelse af forskjellige sømilitære
Afhandlinger, hvoraf her bl. a. skal nævnes «Nordsøeskadren og
Kampen ved Helgoland» (1884) samt «De danske paa Schelden» (1885-88,
overs. p. Fransk), der vidne om en ikke almindelig
Fremstillingsevne og en fin Smag. Han har derhos overtaget Stillingen
som Redaktør af «Adresseavisen», der under hans Ledelse har taget
et stærkt Opsving. L. er gift med ovfr. nævnte Operasangerinde
Augusta Sophie Vilhelmine L., f. Schou.

C. With.


Lütken, Otto Hans, 1813-83, Søofficer, Marineminister,
Søn af Kontreadmiral Magnus L. (f. 1782 d. 1847) og Vilhelmine Cecilie
f. Nissen (f. 1787 d. 1875), er født i Christianssand 31. Juli 1813,
blev Sekondlieutenant i Marinen 1831, Premierlieutenant 1840,
Kapitajnlieutenant 1849, Orlogskapitajn (Kommandør) 1857. Som ung
Officer gjorde han en Del Togter til Vestindien og Middelhavet,
blev 1842 Chef for Kongens Dampskib «Ægir» og var 1844-47
Fører af Postdampskibet «Gejser». Ved Krigens Udbrud 1848 var
han som næstkommanderende paa Togt til Ostindien med Korvetten
«Valkyrjen», men var de næste 2 Aar Chef for Dampskibet «Ejderen».
Som Chef har han senere haft følgende Togter: 1851 Korvetten «Thor»
paa dennes Prøvetogt, 1854 Briggen «St. Croix», 1855 Vagtskibet paa
Elben, 1861 Fregatten «Niels Juel» og ved Krigsudrustningen 1863
samme Kommando. Allerede 31. Dec. 1863 afløstes han imidlertid
fra denne for at overtage Stillingen som Marineminister, i hvilken
han forblev under og efter Krigen indtil 6. Nov. 1865. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free