- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
583

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læssøe, Werner Hans Frederik Abrahamson, 1811-50, Officer - Lætus, Erasmus, f 1582, s. Glad, Rasmus (VI, 90) - Løbnitz, Nicolai Johan, 1798-1867, Bøssemager - Løffler, Ernst Conrad Abildgaard, f. 1835, Geograf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstværker, som L.s Død affødte, skal nævnes hans Ven Jerichaus
«Dødens og Opstandelsens Engle».

Den dansk-tyske Krig 1848-50, udg. af Generalstaben, III, 2, 1495 ff.
F. Abrahamson, W. H. F. A. L. (1869).
O. Vaupell, L.s Levned (1895).
Milit. Tidsskr. XXIV og XXV.
Tidsskr. f. Søvæsen XXXI.
J. Harbou, Erindringer og Betragtninger (1870).
N. Bøgh, Signe Læssøe (1877).
Museum 1894, I, 133 ff. og II, 67 ff.

H. W. Harbou.


Lætus, Erasmus, d. 1582, s. Glad, Rasmus (VI, 90).


Løbnitz, Nicolai Johan, 1798-1867, Bøssemager,
er født 8. Marts 1798, vistnok i Rensborg, og tilhører en gammel
Bøssemagerslægt. Det har derfor sikkert været noget ganske naturligt,
at han blev Bøssemager, og som saadan drev han det da ogsaa
til noget dygtigt. Han opfandt forskjellige Bøsselaase, ogsaa til
Bagladning (hans Patenter ere af 1833 og 1839), ligesom forskjelligt
godt Bøssemagerværktøj og var tillige en fremragende Ciselør og
Gravør. Han udstillede «udmærkede» Arbejder ved Kunstakademiets
Udstillinger, der i Trediverne ogsaa stode aabne for Haandværksarbejder,
og hans Værksted nævnes 1834 som det største og bedste
Bøssemagerværksted i Kjøbenhavn. 1828 udnævntes han til
Bøssemager i Armeen (fra 1830 ved det sjællandske Jægerkorps) og
deltager nu med Dygtighed i Omdannelsen af det danske
Militærgeværs Stenlaase til Perkussionslaase. 1842 udnævntes han til
Hofbøssemager. 1851 blev han Probermester ved Kronborg
Geværfabrik, og i denne Stilling fik han 1853 Titel af Krigsassessor og
1856 af Krigsraad. 1863 gik han af som Overkrigskommissær og
døde 13. Maj 1867 i Kjøbenhavn. Han var gift med Caroline
Christine Christensen (f. 18. Febr. 1799 d. 11. Nov. 1877).

C. Nyrop, Georg Christensen.

C. Nyrop.


Løffler, Ernst Conrad Abildgaard, f. 1835, Geograf.
E. L. er Søn af Etatsraad, Kontorchef ved det kongl. Theater E. R. L.
og Julie f. Abildgaard og fødtes i Kjøbenhavn 28. Febr. 1835.
Allerede i sit Fædrenehjem paavirkedes L. i geografisk Retning,
og som Student helligede han sig udelukkende til Dyrkningen af
Geografien og dens Hjælpevidenskaber. Under Forchhammers
Vejledning studerede han Geognosi, indstillede sig 1859 til
Magisterkonference i fysisk Geografi, tiltraadte Aaret efter med offentlig
Understøttelse en Studierejse til Højalperne og Italien, tog fat paa
ethnografiske Undersøgelser og erhvervede 1866 Doktorgraden for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free