Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Løwenklau, Jens v. Hadersleben, -1650-, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa i Marts 1638 til at opnaa svensk Adelskab; han forudsatte
da, at han vilde vedblive med at staa i svensk Tjeneste, men
allerede i Maj s. A. fik han Bestalling af Christian IV som Oberst
til Hest med Løfte om 500 Rdl. aarlig i Ventepenge, indtil han
traadte i aktiv dansk Tjeneste, og den udlovede Sum betaltes ham
ogsaa i flere paafølgende Aar. I Foraaret 1639 henvendte han sig
selv til den svenske Regering med Ansøgning om Adelskab og
tillige om Afsked, og 22. Maj 1640 udstedtes der Adelsbrev for
ham, hvorefter han skulde føre Navnet v. Løwenklau. Fra da af
var hans Forhold til Sverige løst, og han, der i Regelen vedblev
at gaa under Navnet Oberst Jens, synes at have bosat sig i Lybek.
Under Krigen mellem Danmark og Sverige 1643-45 var der
gjentagne Gange Tale om at overgive ham Poster som Rytterchef
i Danmark eller Norge, men han kom ikke til at deltage i Krigen.
1646 dræbte han en Kapitajn Arent Steding, vel sagtens i en Duel.
1649 fik han af Kong Frederik III Ret til at kjøbe adeligt Gods i
Slesvig og Holsten, og 1652 erholdt han Kajnæsgaard paa Als i
Pant for 10000 Rdl. af Hertug Hans af Sønderborg. Krigen mod
Sverige 1657 kaldte ham atter bort fra Privatlivet. Under
Forberedelserne til den fik han i Marts 1657 Bestalling som
Generalkvartermester over det danske Rytteri og fik desuden et
Rytterregiment under sig. I Juni deltog han i Rigsmarsken Anders Billes
Angreb paa Bremen Stift, gik med ham i Juli tilbage til Holsten
og hørte strax derefter, da Carl Gustav havde foretaget sit Indfald
i Riget, til det Rytteri, som uden Sværdslag flygtede nord paa
gjennem Hertugdømmerne. Fra Okt. 1657 fik han Lønning som
Generalmajor og tillige Kommandoen over Rytteriet paa Fyn. Det
var i denne Egenskab, at han i den syge øverstbefalende General
Ulrik Christian Gyldenløves Sted kom til at lede de danske Tropper
i det ulykkelige Slag ved Tybring Vig 30. Jan. 1658, da Carl Gustav
gik over Isen fra Jylland til Fyn. Han formaaede ikke at standse
Fjenden og overgav sig endelig med hele Hæren. Fra det Øjeblik
var hans Navn prisgivet til Spot i Danmark, Nidviser haanede
«Jens Bondedreng» som en af de værste Kujoner; til hans
Undskyldning tjener dog noget, at han var til Aars, efter Sigende over
60 Aar gammel. I April 1658 fik han sin Afregning og traadte
dermed ud af Krigstjenesten. Han skrev sig senere til Kajnæsgaard,
tilbød 1666 den danske Regering sin Tjeneste ved Hvervinger
og har maaske endnu 1679 været bosat i Oldeslo, hvor han fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
