Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde sit ejendommelige Formaal, der maatte forfølges for sig, og
mod dens Indflydelse paa den specielt klassisk-filologiske Behandling
af Sprog- og Betydningslæren reserverede han sig. Selv følte
han sig ikke anlagt til at drive Studier i den Retning. Derimod
havde han den største Interesse for den almindelige Sprogbetragtning
og ansaa det for betydningsfuldt for en hvilken som helst Filolog
at eje en klar og fornuftmæssig Grundanskuelse om Sprogets
Væsen og Udvikling i Almindelighed og dets hos de forskjellige
Folk forskjellige, men overalt mod samme Maal henstræbende
Midler til at udtrykke Forestillinger og disses Forbindelse til Tanker
for den gjensidige Meddelelses Skyld. Han behandlede oftere
herhen hørende Spørgsmaal i forskjellige Afhandlinger («Kjønnet i
Sprogene», 1835; «Om Sprogets Væsen, Udvikling og Liv», 1842;
«Om de grammatikalske Betegnelsers Tilblivelse og Væsen», 1856-57,
m. m.; de fleste af disse Værker oversatte han paa Tysk og udgav
dem som «Kleine philologische Schriften» i Leipzig 1875); han
tilbageviste heri med indgaaende Grunde de mange vilde og
fantastiske Theorier, der vare fremsatte om denne Gjenstand, og
opstillede en ny, besindig og strængt fornuftmæssig Theori, hvori han
ofte er naaet til de samme Resultater, som senere Lotze og Whitney
have fremsat uafhængig af ham. Hans almindelige Theori førte
ham til at forkaste den endnu ret gængse Forestilling om Græsk
og Latin som særlig fuldkomne og logiske Sprog, der skulde egne
sig bedre til at afgive Udtryk for og være Bærere af et rigt
Aandsindhold end de «formfattige» Nutidssprog.
Til Behandlingen af de 2 gamle Sprogs formelle Side hører
ogsaa M.s fortræffelige, men des værre ufuldendte Afhandling
«Kortfattet græsk Metrik» (1867). Men den klassiske Filologi har ogsaa
en real Side; og M., som tit har fremhævet dennes uopløselige
Forbindelse med den formelle Side, lagde paa en vis Maade netop
stærkest Vægt paa Realsiden, i det han indskærpede, at Filologien
væsentlig er en historisk Videnskab, hvis Opgave det er: gjennem
Fortolkning af den græske og romerske Oldtids Mindesmærker og
da fornemmelig Litteraturværkerne at vinde og fremstille en paa
Selvsyn bygget og, saa vidt muligt, fuldstændig og sikker
Erkjendelse af de 2 Oldtidsfolks Liv, set i dets historiske Udvikling og
fra alle dets væsentlige Sider. Som Forfatter kom M. dog i sine
tidligere Dage kun til at behandle denne Side mere punktvis;
derimod kom han langt mere ind derpaa ved sine Forelæsninger.
Ved sin Behandling viser han sig ogsaa her altid fornemmelig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
