- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
45

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnus (Nielsen), o. 1106-1134

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Magnus (Nielsen), o.1106-1134, var Søn af Kong Niels og
Margrethe Fredkulla og opkaldt efter sin Farfader, Svend Estridsen,
hvis kirkelige Navn var Magnus. Dronning Margrethe, som søgte
at sikre Fred blandt Kongeætlingerne, lod M.s ældre Fætter Knud
(Lavard), der endnu selv var Barn, staa Fadder til M., og senere
svore de unge Frænder hinanden Broderskab. Ikke des mindre
blev det Fjendskabet til Knud, som særlig kom til at kjendetegne
M.s Plads i Historien. M., der havde store Mødrenegodser i
Vestergøtland, søgte efter Inge Halstensens Død (o. 1125) at blive
Konge i Sverige. Østgøterne og Svearne valgte dog indfødte
Konger, saa at M. maatte nøjes med en ringe Del af Landet, og
et Tog, han gjorde til Smaaland og Øland, og hvorfra han
hjembragte nogle store Thorshamre, gjorde ham kun hadet blandt
Svenskerne og forøgede ikke hans Magt. Imidlertid blev M. trolovet
med Richiza, Datter af den polske Hertug Boleslav, og deres
Bryllup holdtes i Ribe. Denne Forbindelse og den svenske Kongetitel
gave ganske vist M. en vis Anseelse, og tilmed var han velvoxen
og kæmpestærk; men han havde ikke Knud Lavards ridderlige
Elegance, end mindre hans overlegne Evner, og kom de 2
Frænder efter Niels’ Død til at staa som Medbejlere til Tronen, kunde
Udfaldet næppe være tvivlsomt. Dette nagede M. og forvandlede
hans Følelser for Knud til bittert Had; hans Stifmoder, Dronning
Ulvhild, og hans Fætter Henrik Skadelaar ophidsede ham yderligere,
hans medfødte Godmodighed veg for hans lidenskabelige Heftighed,
og dermed førtes han ind paa Snigmordets Veje. Aabent turde
han ikke bryde med Knud, han gjorde ham endog tryg ved at
bede ham til Fadder; men imidlertid dannede han og Henrik
Skadelaar en Sammensværgelse. Da Knud tilbragte Julen 1130 i
Roskilde, søgte M. forgjæves Lejlighed til at dræbe ham og maatte
ty til en ynkelig Løgn for at forklare sin paafaldende Færd. For
dog at komme ham til Livs foregav han at ville drage paa
Pilegrim sfærd og bad Fætteren om imedens at varetage hans Sager,
men Knud maatte da, for at høre nærmere herom, indfinde sig til
et hemmeligt Møde. Knud lovede det og drog til Ringstedegnen,
medens M. opholdt sig nærmere ved Roskilde. En Nat brød M.
op med sine Mænd efter først at have sikret sig deres blinde
Troskab; Hensigten var at indebrænde Knud, men det blev Daggry,
før man naaede Maalet. M. skjulte nu sine Mænd i Skoven,
medens han sendte den tyske Sanger Sivard til Knud for at hente
ham til det aftalte Møde. Knud kom, aaben og frejdig, og da M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 13:53:02 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free