Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnússon, Skúli, 1711-94, Landfoged
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det 1752 S. M. at vinde Regeringen for et Forsøg paa ad helt ny
Vej at ophjælpe Landet, nemlig ved i Reykjavik (tidligere kun en
almindelig Bondegaard) at anlægge en Klædefabrik, indføre
Kornavl og Træplantning, anskaffe Fiskerhukkerter m. v. Flere af disse
Planer vare forfejlede, for andre var Tiden ikke moden, og i hvert
Fald maatte deres Gjennemførelse medføre Tab for den danske
Monopolhandel. Saaledes affødtes en Række Processer og
voldsomme Optrin mellem S. M. som Repræsentant for de nye
«Indretninger» og det oktroierede Handelsselskab og dettes Fuldmægtige
paa Island, og han var idelig paa Rejse mellem Island og
Kjøbenhavn, medens Landfogedembedet maatte varetages af en Søn. De
privilegerede Kjøbmænds Overgreb mente han kun kunde brydes
ved Overgang til fri Handel, i hvilken han ogsaa saa den sikre
Vej til Landets Opkomst og Befolkningens Fremgang, og flere
Forslag herom indgaves af ham, men først mod Slutningen af sit
Liv saa han Forholdene udvikle sig i denne Retning, i det 1787
Handelen frigaves for alle danske Undersaatter. Imidlertid
hensygnede Fabrikkerne mere og mere og opgaves aldeles ved
Aarhundredets Slutning efter at have paaført Staten store Tab.
S. M. var allerede som Barn egenraadig og voldsom,
Egenskaber, som vedbleve at følge ham, og hans Karakter og Privatliv
synes at have haft stærke Skyggesider, men Arbejdskraft og en
ubøjelig Energi kunne ikke frakjendes ham; over for sine Modstandere
var han aldeles hensynsløs, sine overordnede var det ham umuligt
at bøje sig for. Med Lokaladministrationen (saa vel som med
Kjøbmændene) laa han i bestandig Strid, hvorimod han havde
paalidelige Venner blandt de styrende i Kjøbenhavn. Mod
Slutningen af hans Liv viste sig Uorden i hans Regnskaber, men kun
højst ugjærne bekvemmede han sig 1793 som gammel Mand til at
indgive Ansøgning om Afsked; Aaret efter døde han, 9. Nov. 1794.
Han havde 1738 ægtet Steinunn, Datter af Provst Bjørn Thorlacius,
og havde med hende adskillige Børn.
Bortset fra Indlæg, Indberetninger o. l. har S. M.s bevægede
Liv ikke levnet ham megen Tid til skriftlig Fremstilling. Trykte
ere nogle økonomisk-statistiske Arbejder i det islandske
Litteraturselskabs Skrifter og et Gjensvar i Handelssagen. For
Rentekammeret udarbejdede han 1760 en voluminøs Jordebog over hele
Island, og i Haandskrift findes bl. a. en Beskrivelse af Guldbringe
og Kjos Syssel. – Som Vidnesbyrd om det Had, Modpartiet
nærede til ham, kan anføres en paa Islandsk og Dansk udkommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
