- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
76

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malling, Ove, 1748-1829, Historiker og Gehejmestatsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Malling, Ove, 1748-1829, Historiker og Gehejmestatsminister.
Han var en Søn af Peder Pedersen M. og Charlotte Hylleborg f.
Storm og født 10. Dec. 1748 paa Taarupgaard ved Viborg. Faderen
kjøbte Aaret efter Herregaarden Astrup i Salling, hvis Hovedbygning
han opførte af ny, medens han forøgede og forbedrede
Bøndergodset og afløste Bøndernes Hoveri mod en Pengeafgift.
O. M. blev sammen med en ældre Broder undervist i Hjemmet,
et Par Aar i Viborg Skole; han blev Student 1763 og theologisk
Kandidat 1766; Faderen sikrede ham faa Aar efter et Præstekald
(Vistofte), som han dog aldrig tiltraadte. Hans lærde Uddannelse
var maadelig; han brugte ikke Universitetets Vejledning, men læste
i Hjemmet, og sine Examiner tog han med liden Hæder. Derimod
søgte han med Iver at uddanne sig saa fyldig som muligt paa egen
Haand ved Hjælp af Faderens righoldige Bogsamling og senere
som Huslærer hos Hofjunker Holger Sehested paa Jungetgaard,
ligeledes i Salling. Faderen maatte ved denne Tid opgive sin
Ejendom og tage Embede som Borgmester i Viborg.

M. følte sig især aandsbeslægtet med de litterære Bestræbelser,
som den Gang udgik fra Sorø med Sneedorff som Hovedmand;
han lagde sig efter Modersmaalets Behandling i bunden og ubunden
Stil tillige med de historiske Videnskaber. En Sproglærer fra Strasburg,
der havde ført et omflakkende Liv, og som hans Fader havde
udløst fra Militærtjenesten, havde tidlig vakt hans Interesse for de
store Verdensbegivenheder, og paa de gamle jyske Herregaarde,
der bevarede Minder orn en Række Adelsslægter, saa vel som i det
minderige Viborg var hans Sans for Fædrelandets Historie bleven
rigt udviklet. Da han derfor endelig som Hovmester for Holger
Sehesteds Sønner fik varigt Ophold i Hovedstaden, lagde han sig
med Iver efter historiske Studier, medens han samtidig deltog i
sine Lærlingers juridiske Øvelser, særlig under E. Colbjørnsens
Vejledning. Han kom nu ogsaa i Forbindelse med de litterære Kredse,
hvis Arbejder han tidlig havde følt sig tiltalt af, og hvis formaaende
Midtpunkt efter Sneedorffs Død Ove Guldberg var blevet; det blev
hans kjæreste Tanke en Gang selv at blive knyttet til Akademiet i
Sorø. «Selskabet for de skjønne Videnskaber» optog et Par Oder
af ham i sine «Forsøg» (1774), og i Begyndelsen af 1776 opførtes
et Syngespil af ham, «Belsor i Hytten», der udmærkede sig ved
sin lette Dialog og sit rene Sprog, men i øvrigt ingen Lykke
gjorde.

Guldberg havde imidlertid særlig fæstet sin Opmærksomhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free