- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
92

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mangor, Anna Marie, 1781-1865, Forfatterinde - Mangor, Christian Elovius, 1739 - 1801, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og da hendes Forfattervirksomhed gav hende ikke ubetydelige
Indtægter, befriedes hun for Bekymringer for Udkommet. I hendes
hyggelige, om end tarvelige, Hjem samledes ofte en livlig Kreds
af ældre og yngre Slægtninge og Venner, der følte sig stærkt
tiltrukne af den varmhjærtede Husfrue. Døden bortkaldte hende
16. Maj 1865.

Erslew, Forf. Lex.

T. Rothe.


<B>Mangor, Christian Elovius,</b> 1739-1801, Læge,
var født i Lyngby og døbt sammesteds 16. Jan. 1739. Hans Forældre vare
Sognepræst i Gjentofte og Lyngby Christian Siegfried M. og Anna
Gertrud f. Wienecken. Efter Undervisning i Hjemmet blev han
1756 privat dimitteret til Universitetet, studerede Medicin og blev
Alumnus paa Borchs Kollegium. Efter at være udnævnt til
Hospitalsmedikus i Christianssand 1764, nærmest til Bekæmpelse af den
i Norge herskende Radesyge, erhvervede han s. A. den medicinske
Doktorgrad ved en obstetricisk Afhandling, der vidner om, at han
var en af C. J. Bergers dygtigste Disciple. 1767 blev han
Landfysikus i Viborg og indgik næste Aar Ægteskab med Marie
Elisabeth Klagenberg (d. 1823), Datter af Etatsraad, Kommitteret i
Rentekammeret Valentin Nicolai K. Han aspirerede forgjæves til at
blive Fabricius’ Efterfølger i Overmedikatet paa Frederiks Hospital,
men blev derimod Landfysikus i Næstved 1776. Dette Embede
frasagde han sig 1782 og drog til Kjøbenhavn som praktiserende
Læge. Her kom han det følgende Aar ind i omfattende, om end
kun lavtlønnet, Embedsvirksomhed, i det han som Abildgaards
Efterfølger overtog Stadsfysikatet, under hvilket den Gang ogsaa
Kjøbenhavns Amt hørte. I denne Stilling forblev han til sin Død,
17. Marts 1801. 1795 blev han tillige Sekretær i Collegium medicum.

Han var en Mand med livlige og alsidige videnskabelige og
praktiske Interesser, gjennemsyret af Tidens ideelle Virksomhedstrang
og udrustet med stor Arbejdskraft. I sine Fysikatsstillinger
virkede han overalt reformatorisk, ogsaa uden for sit Embedes
Omraade. I den under hans Medvirkning stiftede Journal «Viborg
Samler» skrev han flittig til bedste for Oplysning og Almenvel og
anlagde i Følge Bevilling 1772 et Bogtrykkeri i Viborg. I
Kjøbenhavn tog han sig med overordentlig Iver af sine mangesidige
Embedsforretninger og havde væsentlig Andel i Fattigvæsenets store
Reform i 1799. Sammen med Tode arbejdede han energisk, men
foreløbig uden Held, for Tilvejebringelsen af Anstalter til druknedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free