- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
110

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mantzius, Kristian Andreas Leopold, 1819-79, Skuespiller - Marcellus, -1462 (ell. 1460), Biskop af Skalholt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amtmanden i «De nygifte», Mynheer Phillips i «Tilfældet har Ret» og
Messir Andruccio i «Advokaten og hans Myndling». M. havde
hos Holberg ogsaa uden for Jeronimuserne et stort Repertoire,
han spillede Jacob v. Thyboe og Diderich Menschenskræk, den
politiske Kandestøber og Corfitz i «Barselstuen», Jacob Skomager
i «Jeppe paa Bjærget» og Jesper Ridefoged i «Erasmus Montanus»;
rigest udarbejdet var vel nok de militære Karikaturer, som han gav
med et lapset Kavallervæsen, i de andre nøjedes han med en
komisk Betoning af de enkelte Replikker uden at forsøge en
historisk eller en psykologisk Belysning af Karakteren. I en Række
samtidige Karakter- og Farceroller skabte M. ved sit paa samme
Tid haandgribelige og fantastisk-burleske, saftige og skarpe Lune
et Galleri af udmærkede Figurer, blandt hvilke særlig maa nævnes
den godmodige Skalholt i «Besøget i Kjøbenhavn», den salvelsesfulde
Pastor Jensen i «Deklamationen», den forlorne Grønholt i
«Mester og Lærling», den ondskabsfulde Daniel Heire i «De unges
Forbund» og den overgivne Anker i «Soldaterløjer». M. s store
Popularitet blandt Publikum tillod ham uden Skade for Stykket at
spille Roller, der laa uden for hans Evners Rækkevidde.

M.s Stridbarhed gav sig Udslag i en stadig Krigen med Bladenes
Theateranmeldere, særlig var «Fædrelandets», Clemens Petersen,
ham forhadt, og han forfattede en vittig Satire mod ham: «Clemens
Petersen paa Rejse og i Théâtre Français» (1862); ligeledes udgav
M. efter sin Afskedigelse i 1871 en Brochure: «Berner-Linde-Hall
contra Mantzius».

M., i hvis Slægt der var Disposition til Brystsyge, havde vel
i sin Ungdom været noget svagelig, men senere kunde han i mange
Aar glæde sig ved et Jærnhelbred, indtil han i Efteraaret 1877
ramtes af nogle voldsomme Blodbrækninger, der afkræftede og
afmagrede den før saa stærke og svære Mand; og efter halvandet
Aars tiltagende Svagelighed bukkede han 5. Juni 1879 under for
sin Slægtssygdom. M. havde 20. Jan. 1859 ægtet Anna Margrethe
Petrea Jørgensen (f. i Kjøbenhavn 10. Dec. 1841).

Overskou, Den danske Skueplads V-VII.
Jubeludgave af Holbergs Komedier III.
P. Hansen, Den danske Skueplads II-III.
Erslew, Forf. Lex.
Hostrup, Erindringer.
Brandes, Dansk Skuespilkunst.
Ude og hjemme II, Nr. 89.
Borchsenius, Hjemlige Interiører.
Nutiden III, Nr. 143.
Skuespillerforeningens Julebog 1893.

Arthur Aumont.


Marcellus, –1462 (ell. 1460), Biskop af Skalholt, var en
tysk Franciskanermunk. Han havde ført et højst æventyrligt Liv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free