- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
121

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Margrethe, 1353-1412, Dronning, Datter af Kong Valdemar Atterdag og Helvig af Sønderjylland - Margrethe, Markgrevinde af Brandenborg, -1340 - Margrethe, Dronning af Skotland, 1456-87

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er der mange, der vise et mildt og menneskevenligt Sind, en
kjærlighedsfuld Omsorg for hendes Undersaatters Vel.

I Efteraaret 1412 opholdt M. sig i Flensborg, og her døde
hun pludselig 28. Okt. om Bord paa sit Skib i Byens Havn. Hendes
Lig blev bisat i Sorø Kloster, men snart efter lod hendes
trofaste Ven Biskop Peder Lodehat (X, 356) det føre til Roskilde
Domkirke. Her hædredes Dronningen 4. Juli 1413 ved en
Begængelse saa storslaaet, som man aldrig før havde set den i
Norden, og Erik af Pommern bekostede et kostbar Marmorgravmæle,
der blev fuldendt 1423, men som siden har mistet det meste af sin
prægtige Dekoration; kun Dronningens legemsstore Billede, udført
i hvid Alabast, er endnu vel bevaret.

Erslev, Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse (1882).

Kr. Erslev.


Margrethe, Markgrevinde af Brandenborg, -1340,
var en Datter af Kong Christoffer II og Euphemia af Pommern. Hendes
Fader, der fortsatte sin Broders, Erik Menveds, Politik i
Nordtyskland, søgte at støtte sin Indflydelse her ved en Forbindelse med
den tyske Kong Ludvig af Bajern, og da denne i 1323 havde
forlenet sin lille Søn af samme Navn med det ledige Markgrevskab
Brandenborg, aftaltes det mellem ham og Christoffer, at den nye
Markgreve skulde ægte M.; Brylluppet skulde finde Sted endnu i
samme Efteraar, og Medgiften ansattes til 12000 Mark Sølv. Til
aftalt Tid sejlede Christoffer med sin Datter over til Tyskland;
men Kong Ludvig og hans Søn udebleve; Aaret efter fornyedes dog
Aftalerne, og endelig stod Brylluppet paa Vordingborg Slot i Dec.
1324. Den danske Konge støttede sin Svigersøn ved at mægle
mellem ham og hans Nabofyrster; Medgiften udbetalte han derimod
ikke, hvor ofte den end blev krævet, og efter hans Død maatte af
hans Sønner først Otto, senere Valdemar Atterdag søge at affinde
sig med Brandenborgeren ved i Steden for Penge at give Anvisning
paa Estland. Om M.s egen Skæbne vides ikke synderlig andet,
end at hun døde i 1340; 31. Maj s. A. stiftede hendes Ægtefælle
en Sjælemesse for hende, men allerede 2 Aar efter ophørte hans
Enkemandsstand, i det han ægtede Margrethe «Maultasch», Arving
til Tyrol og Kärnthen. Han døde 1361.

Märkische Forschungen XIV, 296 ff.

Kr. Erslev.


Margrethe, Dronning af Skotland, 1456-87.
M., Kong Christian I’s Datter, blev allerede i Aaret 1460, kun 4 Aar gammel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free