Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matthesius, Henrik, -1681, - Højesteretsassessor - Matthiesen, Jacob, 1602-60, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Matthesius, Henrik, –1681, Højesteretsassessor, var tysk
født, men ellers vides intet om hans Herkomst. 1649-53 rejste
han udenlands som Hovmester for Rigsmarsken Anders Billes Børn
og blev i Sept. 1653 Præceptor for Prins Christian (V), men fik sin
Afsked i Nov. 1655 paa Grund af Misfornøjelse med, at han var
en fremmed. Han blev samtidig dermed udnævnt til kongelig
Resident i Danzig, men kaldtes tilbage der fra i 1658 og blev i Nov.
s. A. paa ny Prinsens Lærer. Fra Jan. 1661 var han Medlem af
Statskollegiet og Højesteret, fulgte derefter 1662-63 Prinsen paa
hans Udenlandsrejse og fik efter sin Hjemkomst i Avg. 1663
Bestalling som Medlem af de nævnte Institutioner; denne Bestalling
fornyedes efter Christian V’s Tronbestigelse. 1676 var han Medlem
af den Kommission, der dømte Griffenfeld, og s. A. medbeskikket
til at undersøge Vitus Berings Manuskript til den danske
Kongekrønnike. Han døde 23. Avg. 1681. 16. Marts 1666 havde han
ægtet Anna Sophie (f. 28. Nov. 1642), Datter af Professor Henrik
Ernst (IV, 569); hun døde i Begyndelsen af 1676.
Bruun, Gunde Rosenkrantz S. 62.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. III, 273.
A. D. Jørgensen, Griffenfeld I, 240. 479.
J. A. Fridericia.
Matthiesen, Jacob, 1602-60, Biskop, er født 17. Okt. 1602 i
Aarhus og Søn af Christian IV’s Livlæge, Dr. Matthias Jacobsen
(d. 1636). Moderen, Ingeborg (d. 1614), var Datter af Biskop Jens
Gjødesen (VI, 50). M. gik først i Fødebyens Skole, men kom 1619
i Odense Skole, hvorfra han sendtes til Universitetet 1621. Som
Student kom han i Huset hos J. Brochmand og optoges derefter
1623 i den lærde Holger Rosenkrantz’ Kreds i Odense og paa
Rosenholm, hvor han maatte lede 4 unge Adelsdamers Undervisning
og desuden følge Husherrens «Formaninger» 3 Gange om Ugen,
«saaledes at hans Otium blev et Negotium». 1624 rejste han efter
Rosenkrantz’ Anvisning til Wittenberg, hvor han særlig kastede sig
over mathematiske Studier, som han allerede havde begyndt paa
Rosenholm. Han følte sig frastødt af det vilde Studenterliv, der
gik op i Drik og Udsvævelser, og trak sig tilbage til en lille Kreds
af Landsmænd, hvoriblandt nævnes Fr. P. Schandorph, Henr.
Villumsen, Hans Svanning fra Ribe og P. Vinstrup. Efter et kort
Ophold i Hjemmet rejste han 1626 til Rostock og der fra til
Nederlandene, hvor han i Harderwijk fortsatte sine mathematiske Studier
under Vejledning af sin Landsmand J. Isacsen Pontanus. Efter et
længere Ophold i Leiden rejste han 1629 til England og studerede
i London og Cambridge. 1630 blev han Professor eloqventiæ ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>