- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
261

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mensinga, Johannes Aletta Marinus, f. 1809, Præst - Mercker, Frederik, -1716, Overkrigskommissær - v. Merfeldt, Gert, -1587, Bøsse- og Klokkestøber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

røgtede han dette Embede; derpaa trak han sig tilbage til
Flensborg. M. har paa Hollandsk skrevet et større Skrift om
Madonnadyrkelsen (Haarlem 1846), en Afhandling om den
nederlandsk-reformerte Kirkes liturgiske Bøger (Haag 1851),
der blev kronet af det nederlandske Selskab «Pro defendenda
fide Christiana», og flere kirkeretlige Artikler om den
nederlandske Kirkes Forfatningsspørgsmaal. Ogsaa Prædikener
og forskjellige Bladartikler af belletristisk Indhold
har han i Tidens Løb udgivet.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

Fr. Nielsen.


Mercker, Frederik, –1716, Overkrigskommissær, var
formentlig født i Kjøbenhavn ved Midten af det 17. Aarhundrede og
Søn af den derboende Kjøbmand Henrik M., der døde i Norge,
hvorimod hans Hustru Cathrine døde i Kjøbenhavn 1658. Sønnen
kom tidlig i Statholder U. F. Gyldenløves Tjeneste, i Følge en
Beretning som Kammertjener, medens Gyldenløve selv 1675 kalder
ham sin Bogholder. 1684 blev han Landkommissær, hvilket
Embede han efter Begjæring fratraadte 1691, da han skal være bleven
Krigskommissær. 1696 blev han Overkrigskommissær, 1702
Justitsraad og fik 1705 Paalæg om ogsaa at bestyre Krigskommissariatet
i Akershus Distrikt. Han døde 25. Febr. 1716, men hans Skifte
sluttedes først 1726, med et Overskud af o. 11000 Rdl. Han ses at
have drevet borgerlig Næring (Tømmerhandel osv.) og havde som
Emolumenter af Gyldenløve faaet Brugen af Hovedøen og Lindøen
ved Akershus. Han var gift med en Datter af Anders Pedersen,
Raadmand i Christiania (d. 1681), og Maren (Maria) Jacobsdatter
Stockfleth ved Navn Anna Sophia (døbt i Christiania 20. Marts 1674
og begravet sammesteds 8. Marts 1698). Hans Broder Johan
Bertram M.
døde som Generalavditør i Norge 1711. Med disse Brødres
Børn uddøde Familien der.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V, 72; 3. R. II, 57.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


v. Merfeldt, Gert, –1587, Bøsse- og Klokkestøber, skriver
sig fra Flensborg, hvor der noget før virkede en anden Støber af
samme Navn (d. 1558), men af hvem M. dog ikke er Søn. 1563
nævnes han i Kjøbenhavn, hvor han 1565 faar Bestalling som kongl.
Bøssestøber og som saadan virker først i Petri Kirke og derpaa i
Clara Kloster. Han bruges til at støbe baade Kanoner, Klokker
og meget andet. 1584 gjælder det saaledes Kummen til et
Springvand paa Kronborg, der skal gjøres «paa det kunstligste». Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free